Solheim Cup i Tyskland 2015

SolheimCup_killeencastle11-213636Tyskland var en af kandidaterne til at blive vært for Ryder Cup 2018, men valget faldt som bekendt på Frankrig og Le Golf National ved Paris. Nu kan det tyske golfpublikum alligevel glæde sig over, at blive vært for en af golfsportens helt store begivenheder, nemlig Solheim Cup 2015.
Det blev offentliggjort på et pressemøde mandag, at det bliver Golf Club St. Leon-Rot nær Frankfurt, der skal lægge græs til begivenheden. På netop dette anlæg vandt Tiger Woods Deutsche Bank Championship SAP Open hele tre gange, nemlig i 1999, 2001 og 2002.
Den kommende udgave af Solheim Cup afvikles næste år i august måned i Colorado i USA, på Colorado Golf Club og her kommer det europæiske hold som forsvarende mestre, efter den lidt overraskende, men dog ganske fortjente sejr på Killeen Castle i Irland for godt et år siden.
Dengang var tyske Sandra Gal en del af det europæiske hold og hun er begejstret for, at Solheim Cup skal spilles i hende hjemland om tre år.
– Jeg kan slet ikke vente til 2015. Jeg er overbevist om, at det bliver en fantastisk oplevelse for golfen i Tyskland og ikke mindst for de mange unge talenter, at skulle være vidende til en begivenhed af denne karat. Og jeg er sikker på, at mit land vil være en god vært, udtaler Sandra Gal.
Læs mere på www.solheimcup.com