Format og hold i EurAsia Cup

219411_M08Thomas Bjørn og Thorbjørn Olesen repræsenterer Europa i denne uges EurAsia Cup, hvor Europa spiller mod Asien i en ny Ryder Cup lignende turnering.
EurAsia Cup spilles fra torsdag til lørdag på Glenmarie Golf & Country Club i Kuala Lumpur med Miguel Angel Jiménez og Thongchai Jaidee som spillende kaptajner.
Fire europæiske spillere er kvalificeret via Race to Dubai 2013 ranglisten og fire via verdensranglisten pr. 3 februar hvor Thomas Bjørn kvalificerede sig. Herudover er der givet wild cards til Thorbjørn Olesen og Pablo Larrazábal.
De asiatiske spillere er kvalificeret via Asian Tour Order of Merit 2013, verdensranglisten og der er givet wild cards til Prayed Marksaeng og Nicholas Fung fra værtslandet Malaysia.
Fourball, foursome og singler
Turneringen spilles over tre dage med ti spillere på hvert hold. Der spilles kun én runde dagligt, men tilgengæld skal alle ti på banen hver dag.
På torsdag spilles der fem fourball matcher efterfulgt af fem foursome matcher på fredagen inden der er ti singler på lørdag.
Europa er storfavorit
Selvom der spilles i Asien, så må Europa siges at være storfavorit til at vinde.
Som nr. 49 på verdensranglisten er den spillende kaptajn Thongchai Jaidee bedst placeret af de asiatiske spillere, mens Graeme McDowell er bedste europæer som nr. 14. Hele otte af de ti europæerer er dog højere på verdensranglisten end Jaidee.
Som nr. 66 på verdensranglisten er Thorbjørn Olesen dårligste europæer, men fra Team Asia er han kun overgået af Thongchai Jaidee. Kiradech Aphibarnrat er næstbedste asiat som nr. 74 på verdensrangslisten, og deres lavest rangerede spiller er Nicolas Fung som nr. 251.
Tæller som turnering, men ikke til Race to Dubai
EurAsia Cup tæller som en turnering ift. kravet om, at et Europa Tour medlem skal spille mindst 13 turneringer i sæsonen. Turneringen tæller dog ikke ift. Race to Dubai ranglisten, Ryder Cup kvalifikationen og verdensranglisten.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte natten til torsdag fra kl. 01:30 – 08, natten til fredag fra kl. 02:30 – 08, natten til lørdag kl. 01:30 – 08 med genudsendelse på Viasat Golf den følgende eftermiddag.
Nedenfor ses de to hold sorteret efter placering på denne uges verdensrangliste (OWGR).

Team Asia OWGR
Thongchai Jaidee, Thailand (Kaptajn)   49
Kiradech Aphibarnrat, Thailand   74
Kim Hyung-sung, Sydkorea   80
Koumei Oda, Japan   86
Anirban Lahiri, Indien 109
Hideto Tanihara, Japan 118
Prayad Marksaeng, Thailand 140
Siddikur Rahman, Bangladesh 151
Gaganjeet Bhullar, Indien 163
Nicholas Fung, Malaysia 251

 

Team Europe OWGR
Graeme McDowell, Nordirland   14
Victor Dubuisson, Frankrig   23
Jamie Donaldson, Wales   28
Thomas Bjørn, Danmark   29
Stephen Gallacher, Skotland   38
Miguel-Angel Jiménez, Spanien (Kaptajn)   39
Gonzalo Fdez-Castano, Spanien   40
Joost Luiten, Holland   43
Pablo Larrazabal, Spanien   64
Thorbjørn Olesen, Danmark   66