Lidt spænding i EurAsia Cup

Ji_JaiEuropa førte 5 – 0 over Asien efter fourballs, men i fredagens foursomes kom der der igen lidt spænding i EurAsia Cup.
Viasat Golf genudsender anden runde fredag eftermiddag og aften fra kl. 14:30 – 20 så læs kun videre, hvis du vil kende stillingen.
I foursome spiller man én bold, som man skiftes til at slå til, og det så længe ud til, at Asien ville lave noget af et comeback, og en overgang var Asien foran i fire matcher og lige i den sidste.
Bjørn og Thorbjørn havde det svært
I den høje varme og høje luftfugtighed spillede Thomas Bjørn og Thorbjørn Olesen mod Prayed Marksaeng og Kim Hung-sung i anden gruppe, men det var den match der blev først færdig.
De to danskere spillede ikke godt, og bl.a missede Bjør nogle relativt korte putts. Danskerne var aldrig foran i matchen, og vandt kun to huller. Allerede på 15. hul var matchen afgjort, da Marksaeng og Rahman vandt en klar sejr på 4/3.
Kaptajnerne spillede den bedste match
De to kaptajner spillede igen mod hinanden i første gruppe, og det var en forrygende match. Miguel Angel Jiménez og Pablo Larrazábal spillede mod Thongchai Jaidee og Kiradech Aphibarnrat. Europæerne gik -6, hvilket er en meget god score i foursome, mens asiaterne faktisk var bedre med en runde i -7.
Jiménez og Larrazábal var kun foran én gang på 3. hul, men med en birdie på 18. hul blev matchen delt.
Matchen mellem Gonzalo Fdez-Castano og Stephen Gallacher mod Komei Oda og Hideto Tanihara blev også delt. Her lignede det en europæisk sejr, da Europa var 3 op efter 10 huller, men Oda og Tanihara kom 1 op efter 15 huller.
McDowel og Donaldson vendte igen matchen
Som torsdag kom Graeme McDowell og Jamie Donaldson igen bagud, men de kæmpede sig tilbage mod Gaganjeet Bhullar og Nicholas Fung, der var 2 op efter 8 huller. Europæerne kom 2 op efter 16. hul, og da 17. blev delt vandt de 2/1.
Victor Dubuisson og Joost Luiten spillede mod Anirban Lahiri og Siddikur Rahman. Dubuisson og Luiten var 1 op efter 11 huller, men asiaterne fik vendt matchen og kom 1 op efter 13 huller og 2 op efter 16 huller. Europæerne vandt 17. hul, men da 18. blev delt med to pars vandt Asien en for dem vigtigt sejr på 1/0.
Klar føring til Europa
Stillingen inden lørdagens ti singler er 7 – 3 til Europa. Da der spilles om 20 point i alt, skal man have 10½ point for at sikre sig sejren, og det bør være muligt for Europa at få mindst 3½ i de ti singler.
Det er dog muligt for Asien at kæmpe sig tilbage, men det ligner en europæisk sejr i den første udgave af EurAsia Cup.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender de ti singler direkte natten til lørdag fra kl. 01:30 – 08 med Henrik Knudsen som kommentator. Det genudsendes på Viasat Golf lørdag eftermiddag fra kl. 12:30 – 18.
EurAsia Cup, leaderboard