RF_9hullerHar du også for travlt til at spille en 18 hullers runde? Så nøjes med 9 huller og spil mere golf.
Nogle forlader golfsporten med begrundelsen, at det tager for lang tid, og det vil USGA ændre, ved at opfordre til, at man nøjes med at spille 9 huller.
Rickie Fowler er med i en ny reklamefilm med budskabet om at spille 9 huller, og den kan ses nedenfor.
I den meget kreative video, når Fowler både at passe et kontorarbejde (som han jo dog ikke har virkeligheden), køre lidt motocross og mødes med vennerne om aftenen.
En årlig ‘Spil 9 huller dag’
I samarbejde med American Express har USGA indført en årlig ‘Spil 9 huller dag’, som afholdes første gang den 23. juli.
Målsætningen er ikke, at man skal stoppe med at spille 18 hullers runder, men at man i mere tidspressede perioder kommer afsted og spiller 9 huller.
Lav greenfee tilbud for 9 huller
Ofte er der kun én greenfee pris som gælder 18 huller, men USGA opfordrer klubber til, at man tilbyder golfspillere at spille 9 huller til en nedsat pris.
Det kan være med til at fylde banen op på mindre travle tidspunkter, og måske vender greenfee spillere tilbage og spiller 18 huller en anden gang.
Der kan læses mere om den årlige dag på www.usga.org/play9

USGA – PLAY 9 FT. RICKIE FOWLER from Irving Harvey on Vimeo.