WITB: Marc Warren

aalborg14-276069_0Da de første to runder var spillet ved Made in Denmark var Marc Warren -1, hvilket var nok til at sende ham sikkert videre til de to finalerunder på Himmerland Golf & Spa Resort.
Lørdag stod han så for en af turneringens flotteste runder, da han under meget vanskelige forhold var rundt i 66 slag (-5). En præstation der gav genlyd blandt resten af spillerne, og som sendte ham op på en delt førsteplads med Bradley Dredge. I søndagens finalerunde kunne hverken Dredge eller de andre i toppen for alvor true Warren, og med en runde i 68 slag vandt han med to slag.
Warren vandt EnterCard Scandinavian Masters i 2006 og Johnnie Walker Championship at Gleneagles i 2007 og sammen med Colin Montgomerie vandt han også World Cup. Det har været meget sigende for Warren, at han er en af de type spillere, som aldrig helt har fået udnyttet deres store talent, men det ser nu ud til at vende. Den 33-årige skotte har haft en rigtig god sæson, der har budt på en 3. plads ved Scottish Open og en 15. plads ved U.S. PGA Championship. Søndag satte han så en foreløbig krone på sæsonen med sejren i Himmerland.
– Læs mere: Warren: – Stemning som ved en major
Med den første sejr i syv år er Warren nu fremme som nummer 20 på Race to Dubai Rankings og nummer 68 på verdensranglisten. Det bliver ikke til deltagelse i denne uge i Tjekkiet, mend Warren er tilbage på Europa Touren i den kommende uge ved Italian Open.
Marc Warren er i stald hos Callaway, og nedenfor ses det udstyr, der blev brugt under ugen på Himmerland Golf & Spa Resort.
Driver: Callaway V Series (9,5 grader). 
3-kølle: Callaway Big Bertha Pro (16 grader). 
18-grader Utility jern: Callaway X Utility Prototype. 
21-grader Utility jern: Callaway X Utility Prototype. 
Jern (4-9): Callaway X Forged. 
48-grader wedge: Callaway X Forged. 
54-grader wedge: Callaway X Forged. 
58-grader wedge: Callaway X Forged. 
Putter: Odyssey ProType iX #1. 
Bold: Callaway Speed Regime 3.
Made in Denmark, resultat.