Da golfsporten blev ændret for altid

TigerWoods_hoylake14-274462I disse dage er det fem år siden, at en brandhane blev påkørt af en Cadillac i Florida. Hvad denne mindre ulykke ville betyde for golfsporten de næste år, havde ingen dog kunne forudse.
Føreren af bilen, der ramte brandhanen, var Tiger Woods. Og i løbet af de næste dage, skulle billedet af Woods som et forbillede og et omsorgsfuldt familiemenneske blive smadret til ugenkendelighed. Den største sportsstjerne i verdenshistorien blev pludseligt hovedperson i den største sex-skandale i verdenshistorien.
Herunder kan du via en tidslinie genopleve de væsentligste dage i det halve år, der for altid ændrede golfsporten og dens daværende hersker.
2009:
25. november: The National Enquirer offentliggør en historie med spekulationer om, at Tiger Woods har haft en affære med en natklub-værtinde ved navn Rachel Uchitel.
27. november: Woods kører sin Cadillac ind i en brandhane udenfor sit hus i Florida. Hans kone, Elin Nordgren, smadrer en bagrude med en golfkølle. På tidspunktet forklarer hun, at det var for at få sin bevidstløse mand ud af bilen. Senere spekuleres der i, at hun jagtede Woods’ bil med golfkøllen.
29. november: Woods lægger en kort besked på sin hjemmeside, hvor han tager skylden for “det pinlige uheld”. “Situationen er min egen fejl, og det er selvfølgeligt pinligt for både min familie og mig. Jeg er menneskelig og ikke perfekt. Jeg vil dog garantere, at en sådan ting ikke sker igen”, skriver Woods om det mindre trafikuheld.
30. november: Woods trækker sig fra sin årlige golfturnering, Chevron World Challenge, og giver en mindre skade som grund for afbuddet. Samtidigt siger han, at han ikke vil spille mere golf det år.
1. december: Politiet giver Woods en bøde på $164 dollar for uansvarlig kørsel.
2. december: Korthuset begynder for alvor at vakle. US Weekly offentliggør en historie om, at en kvinde fra Los Angeles har haft en 31-måneder lang affære med Woods. Kvinden, Jaimee Grubbs, påstår at hun har mere end 300 tekstbeskeder fra Woods, og at de to første gang var sammen efter Masters i 2007. To måneder før Woods og Nordgren fik deres første barn. Avisen er også i besiddelse af en telefonsvarerbesked fra Woods til kvinden, hvor han beder hende om, at fjerne sit navn fra sin telefonsvarer, da hans kone nok vil ringe hende op.
Blot et par timer efter denne historie kommer frem, lægger Woods endnu en besked op på sin hjemmeside. Her skriver han: “Jeg fortryder mine handlinger af hele mit hjerte. Jeg har ikke været tro mod mine værdier og den opførsel, som min familie fortjener. Jeg er igang med at tage mig af disse problemer og mine personlige mangler. Dette vil ske sammen med min familie bag lukkede døre. Disse følelser skal kun deles af os.”
3. december: Jesper Parnevik, der er en god ven af Tiger og Elin udtaler at, “Vi troede han var en bedre fyr, end han var. Jeg håber Elin bruger en driver i stedet for et 3-jern næste gang.” Det sidste en klar henvisning til rygterne om, at Elin skulle have jagtet Woods i bilen.
7. december: Pornostjernen Holly Sampson bliver den syvende kvinde der påstår, at have haft en affære med Woods.
11. december: Tiger skriver på sin hjemmeside, at han tager pause fra golfsporten på “ubestemt tid”.
14. december: Accenture bliver den første sponsor til at droppe samarbejdet med verdensetteren. “Woods er ikke længere den rette repræsentant for vores firma”, skriver Accenture i en pressemeddelelse.
16. december: People Magazine mener at have fra pålidelige kilder, at Elin Nordgren forlader Tiger Woods, og flytter hjem til Sverige sammen med børnene.
31. december: AT&T dropper deres sponsorat af Woods.
2010:
19. januar: Rygter om at Tiger er indlagt på en sexafvænnings-klinik dukker op for første gang.
27. januar: Phil Mickelson udtaler, at “golfsporten har brug for, at Tiger kommer tilbage”.
5. februar: Woods skulle angiveligt have forladt klinikken og være tilbage i sit hjem i Florida.
19. februar: Woods holder sin berømte tale på TPC Sawgrass, hvor et udvalgt publikum af familie og venner. Her undskylder han sin opførsel, og kommer blandt andet med en dybfølt undskyldning til sin kone, Elin. Han siger også, at han ikke har planer om, at vende tilbage på golfbanen indenfor den nærmeste fremtid. Bagefter var der både ros og kritik til Tiger. Nogen mente, at talen var oprigtig. Andre mente det var robot-agtigt og upersonligt.
3. marts: Steve Williams, som går caddie for Woods, udtaler, at han “er sur på Tiger, men vil støtte ham på hans vej tilbage”.
11. marts: The Associated Press mener at vide, at Woods vil gøre comeback ved Masters en måned senere.
16. marts: Woods bekræfter, at han spiller med ved Masters. “Det var der jeg vandt min første major, og jeg har stor respekt for denne turnering. Efter lang men nødvendig tid væk fra sporten, er jeg nu klar til, at komme tilbage.
8. april: En 68’er i første runde af Masters er Woods’ bedste åbningsrunde nogensinde i den major.
12. april: Phil Mickelson vinder Masters – Woods slutter som nummer fire.
20. juni: Woods slutter som nummer fire ved US Open.
21. juli: Ved The Open på Old Course i St. Andrews ender Woods ret anonymt som nummer 28.
23. august: Woods skilsmisse fra Elin Nordgren afsluttes.
Siden den nu sagnomspundne trafikulykke for fem år siden er Tiger ikke sluttet bedre end nummer tre ved en major, og han står altså stille på de 14 majors han vandt på godt ti år fra 1997 til 2008.
Skader har igennem flere omgange holdt ham ude af konkurrence, og hele efteråret har han holdt sig i ro grundet en skade i ryggen. Tiger vender tilbage i næste uge, når Hero World Challenge spilles.