Joachim fører på Europa Touren

catalunya14-280750Joachim B Hansen kom ikke på banen lørdag, men fører med ét slag inden finalerunden af den kombinerede Europa og Challenge Tour turnering Madeira Islands Open – Portugal – BPI.
Efter storm torsdag samt regn fredag og lørdag, har man kun fået spillet første runde, som Joachim B Hansen allerede havde færdigspillet fredag i -4.
Søndagens vejrudsigt er ikke for god, så som sidste år har man valgt at afkorte turneringen til 36 huller, og der er cut efter blot 18 huller.
Gunstart søndag morgen
Top-65 og lige er gået videre til finalerunden, som påbegyndes søndag morgen kl. 9 dansk tid (kl. 8 lokal tid), og højst usædvanligt vil det være en gunstart, så alle spillerne begynder samtidigt på forskellige huller.
Fem af seks danskere klarede cuttet
Joachim B Hansen fører som nævnt i -4, og han er ét slag bedre end Andrew Marshall, Adrien Saddier, Jean-Beptiste Gonnet, Roope Kakko, Jaakko Makiatalo, Peter Whiteford, Alessandro Tadini og Antti Aholas, som deler 2. pladsen i -3.
Otte spillere deler 10. pladsen i -2 heriblandt svenske Joakim Lagergreen og italienske Renato Paratore, som lavede to eagles på bag-ni.
Fredag nåede Jeppe Huldahl at spille 8 huller i -3, men han faldt desværre tilbage til en 30. plads i par. Andreas Hartø er nr. 45 i +1, mens Lasse Jensen og Christian Gløet klarede cuttet som nr. 64 i +2.
Mads Søgaard var eneste dansker som missede cuttet, da han slutter som nr. 126 i +6.
Turneringen sendes ikke direkte på tv, men i næste uges sendes højdepunkter på Viasat Golf. Første gang onsdag fra kl. 18 – 19 og igen fra kl. 23 – 24.
Madeira Islands Open – Portugal – BPI, leaderboard