Tiger inspirerede ung McIlroy

Ripple3Verdens bedste inpirerer ungdommen, og Tiger Woods har inspireret Rory McIlroy. På samme måde som Jack Nicklaus inspirerede Tiger, da han var ung.
Det er udgangspunktet for en ny flot Nike reklame – ‘Ripple’ – med en ung Rory McIlroy der fulgte Tiger Woods for siden at spille med og mod ham. Se filmen nedenfor.
– Som barn så jeg op til Tiger. Jeg kan huske, at da jeg så ham første gang på tv, blev jeg inspireret af den energi han bragte til golfsporten. Hans vilje til at vinde. Hans beslutsomhed. Hans fight, siger McIlroy i en pressemeddelelse.
Og Tiger fortæller, hvordan han så op til Jack Nicklaus:
– Jeg har været i den samme situation. Da jeg voksede op, var Jack mit idol. Mit første minde om Masters var i 1986, da Jack vandt. Jeg kan huske, at han holede puttet på 17. og løftede putteren. 14 år senere under US PGA Championship 2000, spillede jeg med og mod ham, som jeg så op til, siger Tiger.
Reklamefilmen nedenfor er lavet med vellignende skuespillere, og det er således ikke ‘ægte’ optagelser af McIlroy som ung, men det er godt lavet.