Casey tvinger McIlroy væk fra boksebrag

Rory McIlroy
Det var planen, at Rory McIlroy lørdag skulle have været tilstede i Las Vegas for at se den meget omtalte boksekamp mellem Floyd Mayweather og Manny Pacquiao, men det satte Paul Casey en stopper for.
– Læs mere: Pengepræmierne i WGC – Cadillac Match Play
McIlroy havde i lørdagens 1/18 finale vundet sikkert 6/5 over Hideki Matsuyama, og derfor skulle han om eftermiddagen møde Casey, der havde vundet 3/1 over Charl Schwartzel. Det blev en match, hvor ingen af de to rigtig trak fra, og der skulle omspil til for at vinderen. Her fortsatte den lige match, og da mørket sænkede sig TPC Harding Park i San Francisco, måtte man opgive at spille videre efter 21 huller.
– Læs mere: Video: Jiménez og Bradley i verbalt slåskamp
De to spillere skal derfor ud tidligt søndag morgen, og vinderen kan i semifinalen se frem til at møde Jim Furyk, der lørdag vandt 5/3 over J.B Holmes og 4/2 over Louis Oosthuizen,
Den anden semifinale består af Danny Willett, der før turneringen var nummer to på Race to Dubai Rankings efter McIlroy, og Gary Woodland. Willett er blandt de fire sidste efter at have vundet 3/2 over Lee Westwood og 4/3 over Tommy Fleetwood, mens Woodland vandt over de to australiere Mark Leishman og John Senden med 2/1 og 5/3.
Bare det at have spillet sig i semifinalen sikrer de fire spillere minimum 520.000 dollars, mens der til vinderen venter en check på hele 1,57 mio. dollars.
Den spændende finaledag kan følges live på Viasat Golf og Viaplay.dk kl. 15:30 – 19:30 og igen fra 20:00 – 23:00.
WGC – Cadillac Match Play, leaderboard.