Mauritius – golf på første klasse (2)

Kim Boje har været på Mauritius, og skrevet en artikelserie om østaten i det Indiske Ocean, og om fire af øens golfbaner, bl.a. Heritage Golf, hvor AfrAsia Bank Mauritius Open afholdes i denne uge. Den bane kan man læse mere om nedenfor.
Vi genoptrykker de fire artikler, og dette er den anden i serien. Den første om om Four Seasons Golf Club at Anahita kan læses her.
— oOo —
KimBoje_Heritage_leTelfair_Tjener”Vil De ha’ fisken serveret i baren eller på stranden, Sir?” Et stort hvidt smil lyser op i den kreolske koks mørkebrune ansigt. Tropefisken, som kort forinden svømmede rundt blandt korallerne i den blå lagune, er lige blevet grillet under kokospalmerne. Og hvorfor ikke indtage frokosten på stranden? Det har været en varm tur på Heritage Golf Course, og her på den kridhvide fintrevne sandstrand blæser en svalende kølig brise ind fra Det Indiske Ocean.
KimBoje_Heritage_1Heritage Golf på Mauritius’ sydkyst tager sit navn efter det nærliggende Heritage le Telfair, et fornemt hotel i kolonistil fra det 19. århundrede med gulve og solide møbler af teak og mahogni, elegant afslappede tjenere i åbne hvidstribede skjorter og stråhat, som sørger for kompetent og sympatisk behandling bl.a. på resortets bistro, Le Palmier, der er placeret under kokospalmerne et par meter fra stranden og den turkisblå lagune.
Heritage Golf Course
Den sydafrikanske pro synes ikke selv banen har særlige signatur-huller, så man forventer ikke de allerstørste spillemæssige og visuelle oplevelser, når man slår ud fra første tee en tidlig morgen i juli. Det viser sig imidlertid hurtigt at forventningerne ikke holder stik, for Heritage har et tårnhøjt niveau og adskillige smukke og fremragende huller med skiftevis Det Indiske Ocean og de bløde grønne bakker som bagtæppe. Hvis man kunne abstrahere fra de kreolske greenkeepere med bløde stråhatte, kunne man føle sig hensat til en parkbane på den amerikanske PGA-tour.
KimBoje_Heritage_3Pro’en må være blevet blind over for skønheden, for der er ingen tvivl om, at det fuldt ud er lykkedes banearkitekten Peter Matkovitch at skabe en bane der er lige så ”beautiful, peaceful and enjoyable as the island of Mauritius”, som han udtrykker det i baneguiden. Og ikke alene er her meget smukt – layoutet er eksemplarisk og hullerne føjer sig naturligt ind i landskabet, men her er også fredeligt – især i lavsæsonen, den mauritiske vinter – og banen er såmænd også en ren fornøjelse at spille.
Flere af hullerne kvalificerer sig til betegnelsen signaturhul. Ottende og niende er ualmindeligt smukke huller, og det samme gælder tolvte og trettende. Pro’en må være vant til eventyrligt skønne golfbaner hjemme i Sydafrika…
Østenvinden og roughen
De første huller er op ad bakke og ind i østenvinden, som er stærkt dominerende på disse breddegrader, men fairways er heldigvis brede som den firesporede vej, der går fra lufthavnen i Plaisance til hovedstaden Port Louis. Der er endda sørget for ekstra god plads til højhandicappere med indbygget slice. En vældig god idé! På den firesporede vej er der flere overraskende forhindringer: dels foregår kørslen i venstre side, dels er der mange køretøjer – busser, lastbiler, personbiler, motorcykler, knallerter, cykler – og endelig er der fodgængerne, som af og til går på tværs af kørebanen.
KimBoje_Heritage_2Der også forhindringer på Heritages motorvej, undskyld, fairway: ”Beware of greens, they are very tricky,” advarede pro’en. Et godt tip: greens er kuperede, lynhurtige og svære at læse, ikke mindst hvis man giver sig et lagput på 30-40 meter, som det skete et par gange for undertegnede…
Bunkers er revet lige så fint som strandene er det på de mauritiske resorts, men de er også ”tricky” og kræver tilvænning, da der er meget lidt sand i dem.
KimBoje_Heritage_4Og skulle man alligevel slå så skævt at man kommer ud i roughen trods de brede fairways, så er det uomgængeligt at tage en provisorisk med; og det værste der kan ske er næsten, at man finder sin bold. Fra de knæhøje lange og seje græsser er det nærmest umuligt at hakke kuglen tilbage på den fløjlsbløde fairway.
Gastronomien
Aftensmaden kan passende indtages på Heritage le Telfair, eller på slottet der gav golfbanen navn, Le Château, Domaine de Bel Ombre. Her bør man prøve de mauritiske specialiteter – fx udsøgte amuses-bouches som samoussas med skaldyr der virkelig fornøjer munden, forretter som palmehjerte med ristede kæmperejer fra Madagaskar i en cari poullé (lokale urter) smørsovs.
Som hovedret er det oplagt med dyrekølle i rødvin, sød kartoffelgratin og sauterede lady fingers (grøn aflang grøntsag). Dyret er nemlig skudt fornylig i skoven der grænser op til slottet. Gæster på Heritage le Telfair kan i øvrigt selv komme på jagt og få byttet sendt direkte til døren i Danmark. ”No problem, Sir!”
Og så finale, en dessert over temaet Victoria ananas, bl.a. med sorbet, et lille glas med sukret is inklusiv et lille sukkerrørspind til at røre rundt med og tygge på. Og clouet: en lille kage hvorpå er hæftet en lille plastikflakon med mauritisk rom, som man trykker på efter behov. Yderst delikat og stærkt underholdende.
Velbekomme!
Java hjorte og grå aber i Frédérica
KimBoje_Frederica_2Som alternativ til golf- og madoplevelser kan man tage på safari til Frédérica – nej, ikke Fredericia, Frédérica! – et naturreservat der ligger tæt på Heritage Golf, og som tidligere blev betegnet Valriche.
I Frédéricas uberørte urskov formelig vrimler det med fasaner, harer og rådyr. Jagtsæsonen er lige begyndt her i juli måned og dyrene er relativt tillidsfulde, så man kommer på tæt skudhold og kan rette kameraets mod hele flokke af det råvildt, som franskmændene indførte tilbage i det 18. århundrede fra Java. Sømændene havde også af og til aber med fra Indonesien, som guiden Fabrice på kreolsk-fransk betegner makaks.
Fabrice spotter parakitter, en papegøjeart klædt i grønne og orange fjer. På lang afstand ser vi også tropikfuglen sejle gennem luften højt oppe – symbolet på Det Indiske Ocean. Le paille-en-queue – ”strå-i-enden” som franskmændene humoristisk betegner den – er blevet en fremmed fugl her og på den franske naboø Réunion. Den er ret sky og kræver god plads. Man kan på lang afstand tro at de hvide tropikfugl er simple måger, men de har aldrig fundet vej til øgruppen Mascarenerne, der også inkluderer den mauritiske ø Rodrigues.
KimBoje_Frederica_1Fabrice viser også nogle højst interessante træer. Ibenholt, træet der er hårdt som granit og ikke kan bruges til skibsbygning, da det synker, når nedsænket i vand, og drageblodstræet, der bløder rød saft, som til forveksling ligner blod.
Og pludseligt er de der, i skovbrynet, grå, en meters penge høje, hannerne helt ubarberede. Kanonfotografen reagerer hurtigt men ikke hurtigt nok, så vi må nøjes med at gemme synet på nethinden. Usandsynligt heldigt trods alt, des makaks i fri natur!
Hvis man ikke har haft sigtekornet indstillet ordentligt på golfbanen, kan man tage revanche i Frédérica. Der er hverken handikapkrav eller krav om jagttegn for at skyde fasaner og råvildt – og man kan vælge mellem bøsse og det nyeste hit: bue og pil. Køller kan man dog kun anvende på golfbanen!
Læs mere her om golf: http://www.heritageresorts.mu/en/golf.aspx og om resortet:
http://www.heritageresorts.mu/en/le-telfair/welcome.aspx
KimBoje_Heritage_leTelfairResort