Pas på med golfbilen og vognen

USGA_GolfbilKør forsigtigt når du bruger en golfbil, og pas på hvor du trækker din golfvogn. Det er budskabet i videoen nedenfor, der er en del af en oplysningskampagne fra USGA.
Man kommer langt med sund fornuft, men der er en række gode råd i videoen.
Husk også, at man aldrig skal køre i høj uklippet rough. Det kan være til skade for dyr, og derudover vil græsset ofte blive trykket ned og ikke rejse sig, så man hele sæsonen vil kunne se hjulspor i roughen.
Ingen regler uden undtagelser
Overtegnede har for nogle år siden haft fornøjelsen af at spille den meget eksklusive Les Bordes i Frankrig. Det er en privat bane med meget få gæster, og da der ikke er mange på banen, måtte man køre sin vogn henover greens!
Argumentet var, at så længe man kører vognen lige uden skarpe sving, så er belastningen ganske minimal og faktisk mindre end trykket fra en fodsål. Det giver derfor mindre belastning af banen, end hvis alle kører sin vogn samme vej udenom greens.
Det ville næppe kunne fungere i en almindelig velbesøgt klub, men på en bane med ganske få daglige spillere, så fungerede det glimrende.