Winther bedste dansker på Challenge Touren

Jeff Winther
En 13. plads i Kenya er sæsonens bedste resultat for Jeff Winther, der inden denne uge lå nummer 44 på Road to Oman Rankings med en indtjening på 5.321 euro. Endnu en check venter i denne uge, da Winther klarede cuttet ved D+D Real Czech Challenge, og med en runde lørdag i 71 slag (-1) er han inden de sidste 18 huller placeret på en 24. plads.
– Læs mere: Fantastiske Kjeldsen nærmer sig sejr
På en 28. plads finder man Mads Søgaard, der var rundt i 72 slag, mens den sidste dansker i finalerunderne, Nicolai Kristensen, er nummer 53 efter en rundt i 74 slag. Det er første gang i sæsonen på Challenge Touren, at Kristensen klare cuttet, efter at det ikke lykkedes i sidste uge i Østrig og ugen før i København.
For de tre danskere er der et godt stykke op til Nico Geyger (67), der fører i -15. Chileneren er to slag foran Jens Fahrbring (67) fra Sverige.
D+D Real Czech Challenge, leaderboard.