Kjeldsen starter sin finalerunde kl. 14:00

Søren Kjeldsen
Søren Kjeldsen har fundet sin anden ungdom, efter han for to uger siden fyldte 40 år. Først blev det til en 9. plads ved Open de España og i sidste uge sluttede han så som nummer 18 ved Europa Tourens flagskibsturnering, BMW PGA Championship. Det stopper dog ikke ved det, for søndag teer han ud som den førende spiller ved Dubai Duty Free Irish Open Hosted by the Rory Foundation.
– Læs mere: Fantastiske Kjeldsen nærmer sig sejr
Førerbolden med Søren Kjeldsen og Maximilian Kieffer teer ud kl. 13:00 lokal tid på Royal County Down Golf Club, hvilket er kl. 14:00 dansk tid. Skulle de lykkedes for Kjeldsen at vinde, vil det være sejr nummer fire på Europa Touren, og han vil kunne rejse videre til næste uges Nordea Masters i Sverige 416.660 euro rigere. Der er også den gulerod for Kjeldsen og de andre spillere, at de tre bedste i top-10 i Nordirland, der ikke allerede er kvalificeret til The Open, vil kvalificerer sig.
Udover Søren Kjeldsen er også Anders Hansen og Søren Hansen med i finalerunderne, men ingen af dem er søndag formiddag at finde i top-50 på leaderboardet.
Viasat Golf og Viaplay.dk blænder op live fra finalerunden kl. 14:00.
Dubai Duty Free Irish Open Hosted by the Rory Foundation, leaderboard.