Masser af golfmuligheder i Dubai

Al Badia Golf Club by InterContinental Dubai Festival City - sliderGolfbanerne i Dubai er som hoteller i Monaco – næsten udelukkende femstjernede og med alt, hvad hjertet begærer af moderne faciliteter. De er alle moderne baner – tegnede af topnavne. Fra Karl Litten til Greg Norman, Colin Montgomerie og Ernie Els – og nu snart også Tiger Woods – og Thomas Bjørn ikke at forglemme. Adskillige Europatour-spillere har deres hjem i denne oase – blandt andet på grund af de gode baner og ideelle træningsforhold. Og så er Dubai noget at det nærmeste man kan komme på en golfdestination med vejr-garanti. Hele vinteren er der en behagelig tør varme, men om sommeren kan det nogle gange blive for meget – selv for de lokale – for her kryber temperaturen ofte op på 45-50 grader.
Og hvad ‘after-golf’ angår, er der vel næppe noget sted i verden, der kan byde på så varieret et udbud af aktiviteter og restauranter som netop Dubai. Fra ørkenræs til indendørs skibakke – fra sushi til steak. Og glem endelig ikke de lokale restauranter, som kan byde på mange overraskelser. Og er man til shopping, så er man kommet i himlen .