WITB: Pablo Larrazábal

Pablo Larrazábal
Pablo Larrazábal kunne søndag skrive sig ind i historiebøgerne sammen med Thomas Bjørn (2000 og 2002) og Paul Azinger (1990 og 1992), da han for anden gang i karrieren vandt BMW International Open i Tyskland. For alle tre spillere gælder det, at deres sejre alle er vundet på Golfclub München Eichenreid.
– Læs mere: Larrazábal med ny triumf i München
Da Larrazábal første gang vandt turneringen, var det efter med omspil med vennen Sergio Garcia, men i år var det afgjort efter de ordinære 72 huller. Her sluttede den 32-årige spanier ét slag foran Henrik Stenson, mens Chris Paisley blev nummer tre. Sejren indbragte ham 333.330 euro, der bringer ham op som nummer 25 på Race to Dubai Rankings, mens det blev til et avancement til 69. pladsen på verdensranglisten.
Pablo Larrazábal har i flere sæsoner spillet med udstyr fra Callaway, og nedenfor ses det udstyr, der var med til at vinde karrierens fjerde titel på Europa Touren.
Driver: Callaway XR Pro (9 grader).
3-kølle: Callaway XR Pro (16 grader).
4-kølle: Callaway ZR Pro (18 grader).
Jern (3-5): Callaway XR Pro.
Jern (6-9): Callaway RAZR X MB.
47-grader wedge: Callaway Mack Daddy 2.
54-grader wedge: Callaway Mack Daddy 2.
60-grader wedge: Callaway Mack Daddy 2.
Putter: Odyssey Works #7.
Bold: Callaway Chrome Soft.
BMW International Open, resultat.