Tordenvejr forsinker Open de France

SorenKjeldsen_paris15-292612Tordenvejr forsinkede første runde af Alstom Open de France, hvor 42 mangler at færdigspille første runde.
Et tordenvejr forsinkede starten, og gav også en afbrydelse senere på formiddagen, hvilket betød en samlet forsinkelse på 2 ½ time. Ud på aftenen kom et nyt tordenvejr, så spillet er indstillet for dagen.
Af de otte danskere er det kun Anders Hansen, som mangler at færdigspille de sidste runde, og han er nr. 99 i +4 efter 15 huller.
Søren Kjeldsen er bedste dansker som nr. 26 i par, mens Lasse Jensen er nr. 45 i par.
— Læs også: Flere danske veje til The Open
Thomas Bjørn er nr. 83 i +3, Morten Ørum Madsen og Lucas Bjerregaard nr. 113 i +5, Thorbjørn Olesen nr. 128 i +6 mens Søren Hansen er nr. 133 i +7.
Kiefer alene i spidsen
munchen15-292232Maximilian Kieffer fører i -4 efter 14 huller foran Bernd Wiesberger, Victor Dubuisson, Jaco Van Zyl, Rafa Cabrera-Bello og Andrew Dodt i -3. Cabrera-Bello og Dodt har spillet 17 huller, mens de øvrige på andenpladser er i klubhuset.
Af de 29 franske spillere i feltet er Victor Dubuisson den højest rangerede som nr. 37 på verdensranglisten, men trods nogle dårlige resultater på det seneste, så skuffede han ikke hjemmepublikummet, da han som nævnt er på andenpladsen.
Dubuisson så dog længe ud til at blive overhalet af landsmanden Grégory Bourdy, som var -4 efter 17 huller, men han afsluttede med en dobbeltbogey på det svære 18. hul, så han deler 7. pladsen i -2 med Martin Kaymer, Simon Khan, Daniel Gaunt, Anirban Lahiri, Mark Foster og Chris Lloyd.
Jamie Donaldson er nr. 26 efter en runde i par, mens Graeme McDowell, der har vundet turneringen de seneste to år, er nr. 45 i +1 efter 17 huller og Lee Westwood er nr. 64 i +2 efter 17 huller.
— Læs også: Emily i top-5 på Ladies European Tour
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte fredag fra kl. 11:30 – 13:30 og igen fra kl. 15:30 – 18:30, lørdag fra kl. 13:30 – 18:00 og søndag fra kl. 12:30 – 17:00.
Alstom Open de France, leaderboard