Ingen kunne hente Thorbjørn

ThorbjørnOlesen_gullane15-292762Thorbjørn Olesen havde en tidlig starttid i første runde af Aberdeen Asset Management Scottish Open, og med en fantastisk runde i -7, tog han en tidlig føring.
Runden er ny banerekord på Gullane Championship Course, som består af 16 huller fra Gullane nr. 1 og to huller fra Gullane nr. 2
Nu er første runde færdigspillet, og ingen formåede at matche Thorbjørns runde, og i -7 er han ét slag bedre end Daniel Brooks på andenpladsen i -6.
Yderligere fire danskere brød par i første runde, og det er Morten Ørum Madsen og Anders Hansen som nr. 34 i -2 samt Søren Hansen og Lucas Bjerregaard som nr. 54 i -1.
— Læs også: Video: Martin Ovesen slog ét af de bedste slag
Thomas Bjørn og Søren Kjeldsen er kvalificeret til The Open på St Andrews Old Course i næste uge, men de fik en dårlig start på den skotske linksbane Gullane, da de deler 128. pladsen i +2.
Syv spillere deler 3. pladsen
Thorbjørn fører som nævnt i -7 foran Daniel Brooks i -6, mens syv spilllere deler andenpladsen i -5, og det er Johan Carlsson, Alejandro Cañizares , Seve Benson, Matthew Nixon, Adrian Otaegui, Jimmy Walker og Richard Finch.
Flere af feltets store navne er lige efter på en delt 10. plads i -4, da den deles af bl.a. Shane Lowry, Rickie Fowler, Graeme McDowell, Matt Kuchar og Justin Rose, der er forsvarende mester.
Ryan Palmer og Thongchai Jaidee er nr. 19 i -3, Phil Mickelson er nr. 54 i -1 mens Brooks Koepka, Ian Poulter, Jamie Donaldson og Victor Dubuisson er nr. 78 i par.
Thorbjørn spiller om en plads i The Open
Thorbjørn er ikke kvalificeret til The Open i næste uge, men med et godt resultat kan han komme med, da der spilles om tre pladser til de bedste i top-10, som ikke i forvejen er kvalificeret.
— Læs også: McIlroy har meldt afbud til The Open
Viasat Golf og Viaplay.dk sender Scottish Open direkte fredag fra kl. 11:30 – 19:30 samt lørdag og søndag fra kl. 15:30 – 20:30.
Aberdeen Asset Management Scottish Open, leaderboard