Phil forsvarer Rory: – Vi må ikke blive bange for livet

14-01-14 European Tour 2014, Abu Dhabi HSBC Golf Championship, Abu Dhabi Golf Club, Abu Dhabi, United Arab Emirates. 16-19 Jan. Phil  Mickelson of United States shake hands with Rory McIlroy at a photocall ahead of the Abu Dhabi HSBC Golf Championship.
Kan man som professionel golfspiller tillade sig selv, at spille noget så fysisk risikabelt som en fodboldkamp blot dage inden en af de vigtigste turneringer på året? Nej, siger nogen. Ja, siger andre. Og Phil Mickelson hører til de sidstnævnte.
Amerikaneren kom i 1994 til skade på en skiferie, og måtte som følge heraf melde afbud til The Masters for første og eneste gang som professionel.
– Jeg sagde det dengang, og jeg siger det gerne igen: Man kan ikke leve sit liv i frygt!, lød det fra Phil Mickelson på et pressemøde forud for denne uges Scottish Open, hvor McIlroy også skulle have deltaget.
– Man bliver nødt til, at gå ud og nyde hvert øjeblik man har. Jeg føler ikke, at det McIlroy gjorde var, at tage en unødvendigt stor risiko. Han legede bare, og uheld sker når man mindst venter det. Folk kommer til skade i badet. Man hverken kan eller må holde op med, at leve sit liv, lød budskabet fra Mickelson.
McIlroy_KrykkerHeller ikke Justin Rose forstår kritikken af McIlroys trang til fodbold. Ryder Cup kollegaen fortalte på sit pressemøde, at McIlroy er en type, der godt kan lide, at få tankerne væk fra golf i ny og næ, og at det nok er en af grundene til, at han er der hvor han er på verdensranglisten.
– Hvis Rory trænede 24 timer i døgnet, så ville det blive for meget oppe i hans hoved. Det vil ikke hjælpe ham, sagde Rose, der indrømmer at han langtfra er den modigste spiller på touren, og at lystfiskeri er hans farligste hobby.
Englænderen erkendte dog, at det er en fin linje, at betræde.
– Det vil altid være et svært spørgsmål. Hvor meget skal man risikere midt i sæsonen – lige før en major – men bagklogskab er sådan en smuk ting. Han gør det nok ikke igen, lød det fra Rose.
Det er endnu uvist, hvornår vi ser McIlroy spille golf igen, men mon ikke han håber at blive klar til at kunne forsvare sin titel i US PGA Championship, der spilles fra den 13. august.
Der er dog kun fem uger til årets sidste major, og som skrevet i denne artikel, så måtte Richie Ramsay holde tre måneders pause efter en lignende skade i 2013.
26-årige McIlroy er nr.1 på verdensranglisten, og har vundet fire majors med sejre i US Open 2011, The Open 2014 samt US PGA Championship 2012 og 2014.