EM drengene nåede ud på 24. hul

JohnAxelsen_Hold-EM_DrengeR2_2015De danske drenge blev nr. 2 i slagspilskvalifikationen ved Hold-EM på Pikala Golf Club i Finland, men tabte torsdagens kvartfinale mod Tyskland, og blev dermed slået ude af medaljekampen.
Fredag spillede de mod Skotland, hvor John Axelsen (Sorø) vandt den første single 4/3, mens Frederik Hedmark (Kolding) og Zacharias Agerbak (Smørum) tabte 2 ned inden Christoffer Bring (Næstved) vandt på 20. hul, så stillingen var 2 – 2.
Foursome blev afgjort på 24. hul
Vi nævner foursome til sidst, for selvom matchen med Alexander Frances (Møn) og Jonathan Gøth-Rasmussen (Helsingør) på det danske hold var den første match, så endte den med at blive afgørende.
Det var et meget meget tæt opgør, og afgørelsen faldt først på 24. hul, hvor Skotland sikrede sig sejren.
– Vi er trætte af at tabe, men vi må indse, at vi skal præstere på et højere niveau for at vinde i det her selskab, lyder status fra landstræner Martin Raal Kold i en pressemeddelelse.
— Læs også: EM pigerne tabte stort til England
Danmark tabte således desværre 2 – 3 til Skotland, og i lørdagens sidste runde skal de spille mod Italien om 7. pladsen.
Hold-EM, drenge – hulspil, leaderboard (Flight A)