Jeff Winther holdt fast i toppen

JeffWinther_almaty14-278250Jeff Winther kunne ikke helt spille op til første runde i -6, men han er fortsat med helt i toppen af Challenge Tour turneringen D+D REAL Slovakia Challenge, der spilles på Penati Golf Resort i Slovakiet.
Han var på andenpladsen efter første runde, og med en anden runde i -1 er Jeff Winther nr. 6 i -7 inden weekendens finalerunder.
Steven Jeppesen og  Ricardo Gouvei deler førstepladsen i -9 foran Luis Claverie, Borja Virto Astudillo og Jack Doherty i -8.
— Læs også: Herrerne er i finalen ved Hold-EM
Med en runde i -2 spillede Joachim B Hansen sig ind i top-20, da han er nr. 17 i -4.
De øvrige fem danskere missede alle cuttet. Patrick Winther, der er lillebror til Jeff, slutter som nr. 71 i +2 efter en runde i par sammen med Christian Gløet, der spillede anden runde i +1.
Nicolai Kristensen blev nr. 94 i +4 efter en runde i par, Andreas Hartø nr. 120 i +7 efter en runde i +2, mens Jeppe Pape Huldahl sluttede som nr. 126 i +8 efter en runde i +4.
Par-6 hul på 716 meter var endnu engang det letteste
15. hul på banen er et par-6 hul på hele 716 meter (!), og aldrig tidligere har man spillet et så langt hul på hverken Europa Touren eller Challenge Touren.
I første runde blev det dog spillet som det letteste hul på banen, og det var også tilfældet i anden runde, hvor scoringgennemsnittet var 5,55 slag.
D+D REAL Slovakia Challenge, leaderboard