Majorvinder indrømmer: – Fik karantæne af PGA Touren

11-7-2013 Champions Tour 2013, US Senior Open Championship, Omaha Country Club, Omaha, NE, USA. 11-14 July Steve  Elkington of Australia holds his ball up after sinking his putt on seven during the first round.
Tidligere på ugen kom det frem, at amerikanske Scott Stallings havde fået tre måneders karantæne fra PGA Touren, efter at have indrømmet brug af et forbudt, anabolsk stof. Og nu kan den tidligere major-vinder Steve Elktington fortælle, at også han har oplevet at blive sat ufrivilligt på sidelinjen.
Normalt offentliggør PGA Touren ikke hvilke karantæner, der udstedes, men den åbenmundede australier Steve Elkington har altså alligevel valgt at fortælle om det. Og ikke overraskende var det faktisk netop hans evne til at tale før han tænker, der skabte problemerne for vinderen af PGA Championship i 1995.
I februar 2014 skrev Elkington en besked på Twitter, hvor han gjorde grin med den homoseksuelle Michael Sam, der var på vej ind i den amerikanske fodboldliga NFL.
“ESPN fortæller, at Michael Sam fører i håndtaskekast ved NFL udtagelserne. Ingen andre forventes, at kaste i dag.”, skrev Elkington.
24-05-2010 PGA Tour 2010, HP Byron Nelson Championship, TPC Four Seasons Resort Las Colinas, Irving, Texas, USA. 20 - 23 May. Steve Elkington of Australia jumps in celebration after sinking a long putt for par on the 18th green during the final round.
Tidligere har Elkington også skrevet en uheldig bemærkning om pakistanere på Twitter, og han er godt klar over, at hans bramfri facon ikke passer alle mennesker lige godt.
– Der er to sider til ethvert ‘tweet’. I min omgangskreds laver vi jokes med hinanden hele tiden. Jeg siger ikke, at jeg ikke vil stå til ansvar for det jeg skriver, men jeg er efterhånden godt træt af al den politiske korrekthed, lyder det fra Elkington i et interview med Golf Magazine, der udkommer til august.
I samme interview fortæller han også, at kommentaren om Michael Sam havde større konsekvenser end som så tilbage i 2014.
– Jeg fik to ugers karantæne fra PGA Touren og $10.000 i bøde, afslører Elkington.
Hvis man fra PGA Tourens side troede, at den straf ville afholde Elkington fra, at ytre sin kontroversielle humor på de sociale medier, så tog de dog fejl. I hvert fald var han for et par måneder siden igen ved tasterne med et angreb på den transseksuelle amerikanske kendis, Bruce Jenner.
Elkington spiller i denne sæson med på den amerikanske Champions Tour, hvor han i tre turneringen ikke har præsteret bedre end en 66. plads.