Tiger chokeret over standen på Old Course

TigerWoods_bethesda14-272639Tiger Woods kender om nogen vejen rundt på St. Andrews Old Course, hvor årets tredje major sættes igang fra på torsdag. Men den tidligere verdensetter fik sig alligevel en overraskelse, da han i lørdags spillede tre huller på Old Course sammen med tre juniorer fra en Nike træningslejr.
Selvom det kun blev til de tre huller lørdag, så lærte Woods meget om banen, der er unaturligt våd for tiden.
– Jeg blev chokeret. Jeg så nogle billeder for en måneds tid siden, og der så den helt udtørret ud. Det så ud som om, at det ville blive endnu en de her støvede Opens med en hård og fast bane, som jeg huske det fra de gange jeg har spillet. De har åbenbart fået masser af regn og sol og forholdene er helt ændrede, sagde Tiger i et interview med ESPN.
— Læs også: Starttiderne i The Open torsdag og fredag
– Jeg bliver nødt til, at ændre en smule på min føling omkring greens, og min putting. Jeg regnede slet ikke med, at der ville være så blødt. Vi lavede nedslagsmærker på greens derude! Det kan jeg aldrig huske, at have gjort her, lød det fra Tiger.
Woods skal næppe regne med, at forholdene ændrer sig meget inden turneringsstart. Temperaturen i St. Andrews kommer ikke meget over de 15 grader, og vinden ser ud til, at holde sig unaturligt meget i ro.
Den 14-dobbelte majorvinder kommer fra en delt 32. plads ved forrige uges Greenbrier Classic på PGA Touren, hvor han skød tre runder i 60’erne, og generelt viste stor forbedring i forhold til hvor meget han har måttet kæmpe i starten af sæsonen.
Tiger, som er røget ned som nummer 241 på verdensranglisten, har stadig til gode, at præstere en top-10 placering i syv spillede turneringer på PGA Touren. Hans bedste resultat var en delt 17. plads ved The Masters.