Monty fører forsinket Senior Open. Tinning nr. 21.

ColinMontgomerie_portcawl14-274820Søndag morgen lykkedes det arrangørerne, at få færdiggjort tredje runde ved den regnvejrsplagede Senior Open, der spilles på Sunningdale Golf Club i det sydlige England.
Og når spillerne søndag eftermiddag slår ud på finalerunden, så er det med Colin Montgomerie helt i front. Skotten kom rundt i -4 på tredje runde og er samlet i -10.
Føringen deler han med amerikanske Marco Dawson, der gik tredje runde i -2.
Lige bag dem har de et stjernespækket forfølgerfelt med Bernhard Langer (-9), Peter Fowler (-8), Miguel Angel Jiménez (-8) og Fred Couples (-7), og der er dermed lagt op til en yderst spændende finalerunde, som du kan følge direkte på Viasat Golf og Viaplay fra kl. 16.
Danske Steen Tinning er i -3 samlet og på en delt 21. plads. En eagle-bogey-birdie start definerede meget godt Tinnings runde, der efter yderligere tre birdies og tre bogeys endte med en 68’er (-2).
Spillerne sendes ud i tre-bolde og fra to teesteder, så man er sikre på, at kunne få kåret en vinder senere i dag.
The Senior Open, leaderboard