Tiger i hopla

TigerWoods_dublinOH15-290419Tiger Woods sluttede godt i første runde af Quicken Loans National på PGA Tour. I anden runde spillede Tiger endnu bedre. En enkelt bogey – endda på et par 5 hul – blev mere end udlignet med seks birdies i runden for fem under par 66.
– Læs også: Tiger kom tilbage efter dårlig start
Tiger rykkede 22 pladser frem i stillingen og er nu på en delt femteplads, otte under par totalt. Her er han nu bare tre slag efter den førende, der er japaneren Ryo Ishikawa, der efter 68 fredag er 11 under par totalt. Lige efter følger Rickie Fowler, der gik i 65 og Kevin Chappell der gik i 68.
David Lingmerth er alene på fjerdepladsen i ni under par. Retief Goosen der førte sammen med Ishikawa efter første runde, faldt helt ned på en delt 15. plads efter en skidt runde i 73 slag.
Justin Rose er sammen med Rickie Fowler de eneste deltagere fra verdensranglistens top 10. Rose ligger på en delt 15. plads. Der er 34 point til listen til vinderen. Ikke meget på PGA Tour, men foran en WGC turnering og en Major holder flere af de store navne som regel fri.
Cuttet faldt i to under par og blev klaret af 75 spillere.
Quicken Loans National, Stilling og Livescoring