Overraskende WGC vinder og flot 12. plads til Kjeldsen

praag14-276466Efter nogle års fravær fra WGC turneringer opnåede Søren Kjeldsen et meget flot resultat ved WGC – Bridgestone Invitational, hvor verdens bedste deltog bortset fra den skadede Rory McIlroy.
Kjeldsen var nr. 26 i +1 efter tredje runde, og med en flot afslutningsrunde i -4 efter syv birdies og tre bogeys rykkede han 14 pladser frem til en delt 12. plads i -3, hvilket gav en præmiecheck på ca. kr. 850.000.
Thomas Bjørn gik  finalerunden i +5 efter en birdie, fire bogeys og en dobbeltbogey, hvilket gav en 69. plads i +13 og en check på ca. kr. 290.000.
I denne uge er begge danskere med i årets sidste major, US PGA Championship, på Whistling Straits. Tryk her for at se starttider.
Overraskende vinder
Jim Furyk og Justin Rose delte føringen i -9 inden finalerunden, og de var to slag bedre end Shane Lowry på tredjepladsen.
ShaneLowry_wentworth14-270129De færreste have nok troet, at det ville være Lowry som løb med sejren, men efter en runde i -4 vandt han vandt i -11, hvilket var to slag bedre end Bubba Watson -9, der ligeledes gik -4 i finalerunden.
Justin Rose og Jim Furyk gik begge +2 og delte 3. pladsen i -7, mens Robert Streb blev nr. 5 i -6.
De to svenskere i feltet, David Lingmerth og Henrik Stenson, blev delt nr. 6 i -5 sammen med Danny Lee og Brooks Koepka, mens Jordan Spieth og Rickie Fowler delte 10. pladsen i -4.
Tre års exemption på PGA Tour
28-årige Shane Lowry får $ 1,57 mio. for sejren svarende til knap kr. 10,7 mio, og bringer ham frem som nr. 4 på Race to Dubai ranglisten.
Samtidig får han PGA Tour kortet i tre år, så han får muligheden for at spille på både Europa Touren og PGA Tour, hvis han ønsker det.
WGC – Bridgestone Invitational, resultat