Hjelm og Willer klar til Made in Denmark

RasmusHjelm_secondqs14-280439Made in Denmark feltet bliver yderligere to danskere rigere, efter at Rasmus Hjelm og Simon Willer har modtaget et wildcard.
Rasmus Hjelm er som nummer fem den bedst placerede dansker på Golfbox Nordic  League Ranking,  mens Simon Willer er den bedst placerede dansker på Race to Himmerland, der ikke allerede er inde i turneringen. Willer er nummer 10 på ECCO tours rangliste.
Rasmus Hjelm var også med i Made in Denmark i 2014, og Aalborg spilleren sluttede turneringen som nummer 70 blandt de 84, der klarede cuttet. For Willer er det ikke bare debut ved Made in Denmark, men debut på Europatouren.
— Læs også: Flere afbud til Made in Denmark – Gløet og Søgaard med i feltet
Dermed er der nu 18 danskere klar til Made in Denmark, det samme antal som var med i fjor.
Udover de to danskere har Promoter Flemming Astrup uddelt wildcards til følgende spillere:
Bradley Neil, Skotland
Wallace Booth, Skotland
Joel Stalter, Frankrig
Clement Sordet, Frankrig
SSP Chawrasia, Indien