Kendisser og VIP’ere åbner Made in Denmark

Peter Schmeichel, Lars Christiansen og Brian Nielsen fra sidste års Pro-Am hvor de spillede med Brett Rumford Foto: Lars Møller
Peter Schmeichel, Lars Christiansen og Brian Nielsen fra sidste års Pro-Am hvor de spillede med Brett Rumford Foto: Lars Møller

Onsdagens Pro-Am giver igen i år mulighed for at opleve en række kendisser prøve kræfter med Backtee Course, dagen før den for alvor går løs.
Som i 2014 er HKH Kronprins Frederik med, og han spiller fra hul 10 sammen med den 9-dobbelte Le Mans vinder Tom Kristensen og Jysk ejer Lars Larsen. De tre skal spille sammen med Thomas Bjørn.
Derudover spiller Lars Christiansen, Peter Schmeichel, bokseren Brian Nielsen og den tidligere olympiske mester i badminton, Poul Erik Høyer også med.
Pro-Am med kendisserne spilles klokken 7.30 onsdag morgen, og eftermiddagens hold slår ud klokken 13.00. Startlisten for Pro-Am bliver offentliggjort tirsdag eftermiddag.
Ud over kendisserne kan man naturligvis opleve alle de bedste professionelle golfspillere.
Billetholdere med partoutbilletter har naturligvis også adgang til Made in Denmark om onsdagen, ellers kan billetter købes via Billetnet gennem dette link:
www.billetnet.dk/artist/made-in-danmark-tickets/928642
Made in Denmark Protektor, HKH Kronprins Frederik stiller igen op til Made in Denmark Pro-Am. Igen i år spiller han med Thomas Bjørn, Lars Lars og Tom Kristensen på holdet som sidste år blev døbt 3 Konger og 1 Kronprins. Holdet starter ud på hul 10 kl. 7:30 onsdag den 19. august. Foto: Lars Møller
Made in Denmark Protektor, HKH Kronprins Frederik stiller igen op til Made in Denmark Pro-Am. Igen i år spiller han med Thomas Bjørn, Lars Lars og Tom Kristensen på holdet som sidste år blev døbt 3 Konger og 1 Kronprins. Foto: Lars Møller