Rory forsikrer: – Jeg er 100 % klar

19-6-2015 PGA Tour 2015, U.S. Open Championship, University Place, WA, USA. 18-21 Jun. Rory  McIlroy of Northern Ireland during the second round.
Ikke alene meldte Rory McIlroy, at anklen som han beskadigede i en fodboldkamp i starten af juli, ikke bliver en faktor ved denne uges US PGA Championship. Han gik så langt som at erklære sig selv 100 % klar.
Da han mødte pressen under en prøverunde på Whistling Straits mandag, var den forsvarende mester og nuværende verdensetter klar i spyttet.
– Til at spille golf er anklen 100 %. Der går nok lidt tid før den er klar til, at spille fodbold igen, men til denne uges formål er den 100 %, lød det fra McIlroy.
— Læs også: Starttider i US PGA Championship
Han har ikke spillet golf siden US Open midt i juni, men McIlroy forklarede, at han faktisk selv havde haft lyst til, at deltage i sidste uges WGC-Bridgestone Invitational, og at det kun var grundet et forbud fra hans fysiske træner, at han ikke stillede op.
McIlroy skal spille sammen med Jordan Spieth og Zach Johnson de to første runder. De tre slår ud kl. 20.20 torsdag og 15.05 fredag dansk tid.