17-årig tysker fører på CT, hvor Søgaard er bedste dansker

Mads SøgaardChallenge Touren er i Finland, hvor GANT Open spilles på Aura GC.
Seks danskere er med og blandt dem Christian Gløet, der vandt sin første professionelle sejr på banen sidste år, hvilket der kan læses mere om nederst i denne artikel.
Efter en første runde i -2 er Mads Søgaard bedste dansker som nr. 18, mens Joachim B Hansen og Nicolai Kristensen er ét slag efter på en 28. plads i -1
Andreas Hartø er nr. 62 i +1, mens Christian Gløet og Jeff Winther får svært ved at klare cuttet, da Gløet er nr. 141 i +6, mens Jeff Winther er nr. 151 i +8.
DominicFoos_madrid15-287350Talentfuld tysker fører
Tyske Dominic Foos er blot 17 år, men har allerede deltaget i 13 Europa Tour turneringer siden hans første i 2013 og så 8 Challenge Tour turneringer i år.
Dominic Foos fører i -6 foran Roope Kakko og Jonas Haglund i -5, som begge er fra Finland. Kakko vandt på Madeira for halvanden uge siden og sikrede sig derved Europa Tour kortet, men har valgt at bakke op om turneringen i sit hjemland.
GANT Open, leaderboard
Gløet vandt på banen sidste år
I juli sidste år vandt Christian Gløet sin første professionelle sejr i netop GANT Open på Aura GC, der dog dengang var en del af Nordea Touren.
Nu er GANT Open en del af Challenge Touren, hvor det er en fortsættelse af Finnish Challenge der sidste år hed Vacon Open, som blev vundet af Mark Tullo.
Sidste år fik Gløet en førstepræmie på €15.000, men som en Challenge Tour turnering er det nu øget til € 27.200 ud af den samlede præmiesum på € 170.000.