Flot start af Bjørn i US PGA men ærgerlig afslutning

ThomasBjorn_wentworth15-289695Opdateret: Bjørn er nr. 11 efter første runde. Læs mere her.
— oOo —
Trods en ærgerlig afslutning så har Thomas Bjørn fået en god start på US PGA Championship, der er årets sidste major.
Bjørn havde en tidlig starttid, og efter birdies på 3., 5., 8., 11. og 12. hul var han -5 og alene i spidsen.
På både 17. og 18. hul slog han dog i greenbunkers, og det kostede to afsluttende bogeys på to svære huller, men -3 er stadig en god runde på Whistling Straits, og i skrivende stund er Bjørn på en delt 8. plads.
I øjeblikket fører Dustin Johnson i -6 foran Harris English og Jason Day, og alle tre har spillet 14 huller. Tiger Woods er +3 efter 13 huller.
Søren Kjeldsen begynder på første runde kl. 19:20 dansk tid, mens Rory McIlroy, Jordan Spieth og Zach Johnson begynder kl. 20:20.
— Læs også: Starttider i US PGA Championship, torsdag og fredag
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte torsdag og fredag fra kl. 20 – 02, samt lørdag og søndag fra kl. 20 – 01.
US PGA Championship, leaderboard