Ugens USA ranglister

SebastianCappelen_0219_FOTO-KasperKaag
Sæsonen på Web.com Touren for Sebastian Cappelen har ikke været prangende, og skal han spille med i kampen om PGA Tour kort, skal der til at komme nogle gode resultater på kontoen. Et af dem kom i Kansas i sidste uge, hvor han leverede sæsonens næstbedst resultat.
– Læs mere: Vigtig 15. plads til Cappelen på Web.com Tour
Ved Digital Ally Open leverede Cappelen fire runder i 60’erne, og med en samlet score i -16 blev det til en 15. plads, hvilket var sæsonens næstbedste resultat. Fra at have været nummer 95 på pengelisten hjalp de 8.715 dollars i præmie til, at han avancerede til nummer 84. Der er endnu lang vej til et PGA Tour kort, men forhåbentlig kan endnu et godt resultat komme i denne uge, hvor det gælder Price Cutter Charity Championship.
– Læs mere: Overraskende WGC vinder og flot 12. plads til Kjeldsen
På PGA Touren blev der i den forgangne uge spillet to turneringer med størst fokus på WGC – Bridgestone Invitational. Det blev overraskende Shane Lowry, der vandt på Firestone, og med karrierens største sejr fulgte hele 1,57 mio. dollars. Den nordirske spiller er ikke medlem af PGA Touren, og derfor fremgår han ikke på pengelisten eller i FedEx Cuppen. Han kan dog vælge at søge om medlemskab, og mon ikke han med sejren i Ohio vil overveje at spille endnu mere i USA. Jordan Spieth blev nummer ti i turneringen, og han fører fortsat suverænt på pengelisten og FedEx Cuppen.
– Læs mere: J.J. Henry igen bedst i Stableford
Den anden turnering, der blev spillet på PGA Touren, var Barracuda Championship i Nevada, der blev spillet efter modificeret stableford. Efter en noget svingende sæson vandt J.J. Henry efter omspil, og det blev belønnet med 558.000 dollars og 300 point til FedEx Cuppen.
– Læs mere: Maggert vandt foran Monty, da Jiménez faldt tilbage
Til slut en tur omkring Champions Touren hvor Colin Montgomerie måtte se sin førsteplads på pengelisten slippe, da Jeff Maggert vandt Shaw Charity Classic i Canada. Det var den tredje sejr i sæsonen for Maggert, der dermed rundede 1,8 mio. dollars i indtjening.
PGA Tour pengeliste
1. (1) Jordan Spieth: 9.319.715 dollars. 
2. (2) Bubba Watson: 5.654.518 dollars. 
3. (3) Dustin Johnson: 4.403.498 dollars. 
4. (4) Jimmy Walker: 4.300.050 dollars. 
5. (6) Jason Day: 4.266.205 dollars.
FedEx Cuppen
1. (1) Jordan Spieth: 3.839 point. 
2. (2) Bubba Watson: 2.358 point. 
3. (3) Jimmy Walker: 2.014 point. 
4. (4) Jason Day: 1.859 point. 
5. (6) Robert Streb: 1.641 point.
LPGA Tour pengeliste 
1. Inbee Park: 2.196.982 dollars. 
2. Lydia Ko: 1.361.194 dollars. 
3. Stacy Lewis: 1.239.732 dollars. 
4. Sei Young Kim: 1.162.243 dollars. 
5. Amy Yang: 1.128.265 dollars.
126
. Line Vedel: 24.787 dollars. 
142. Therese Kølbæk: 11.406 dollars.
Race to the CME Globe 
1. (1) Inbee Park: 3.646 point. 
2. (2) Lydia Ko: 2.743 point. 
3. (4) Stacy Lewis: 2.260 point. 
4. (3) Sei Young Kim: 2.205 point. 
5. (5) Amy Yang: 1.872 point. 
131. (131) Line Vedel: 52 point. 
143. (143) Therese Kølbæk: 30 point.
Web.com Tour pengeliste 
1. (1) Patton Kizzire: 361.699 dollars. 
2. (5) Martin Piller: 308.548 dollars. 
3. (2) Peter Malnati: 269.927 dollars. 
4. (3) Wes Roach: 238.432 dollars. 
5. (4) Kelly Kraft: 210.688 dollars. 
84. (95) Sebastian Cappelen: 48.539 dollars.
Champions Tour pengeliste
1. (3) Jeff Maggert: 1.805.176 dollars. 
2. (1) Colin Montgomerie: 1.775.266 dollars. 
3. (2) Bernhard Langer: 1.459.624 dollars. 
4. (4) Marco Dawson: 972.158 dollars. 
5. (5) Joe Durant: 947.256 dollars.
Charles Schwab Cup
1. (1) Colin Montgomerie: 2.873 point. 
2. (3) Jeff Maggert: 2.707 point. 
3. (2) Bernhard Langer: 2.428 point. 
4. (4) Marco Dawson: 1.332 point. 
5. (5) Kevin Sutherland: 1.070 point.