Dustin fører endnu en major og Bjørn tæt på top-10

DustinJohnson_st.andrews15-294441Endnu engang er det Dustin Johnson der fører i en major, hvilket han alene i år har gjort efter fem af årets 13 runder i majors.
Spillerne med en tidlig starttid torsdag havde en klar fordel, da det blæste op i løbet af dagen, og blandt dem var Thomas Bjørn, som gik en god runde i -3, der placerer ham på en delt 11. plads. Bjørn var -5 inden de to svære afsluttende huller, hvor han desværre lavede bogeys.
Søren Kjeldsen, der spillede under de sværere forhold om eftermiddagen, lavede to birdies og to bogeys for en runde i par, så han er nr. 39.
DJ fører foran Lingmerth
Dustin Johnson lavede en eagle, fem birdies og en enkelt bogey for en runde i -6, og han er ét slag bedre end svenske David Lingmerth, som imponerede under de sværere vejrforhold om eftermiddagen. Lingmerth fik også en flyvende start på The Open, hvor han var -7 efter for-ni, men siden faldt han tilbage.
Dustin Johnson har endnu ikke vundet en major, men har mange gange været med helt fremme. Også da US PGA Championship senest blev spillet på Whistling Straits i 2010. Her førte Dustin Johnson med et enkelt slag inden sidste hul, men han lavede en bogey og fik to straffeslag for at grounde i en bunker, så i stedet for et omspil sluttede han på en 5. plads.
Otte spillere deler 3. pladsen i -4, og det er Russell Henley, Matt Kuchar, Harris English, J.B. Holmes, Jason Day, Danny Lee og Scott Piercy.
McIlroy var ikke plaget af sin skade
Rory McIlroy gjorde det fint i sit comeback, og så ikke ud til at være generet af sin skadede ankel, og bl.a. slog han et forrygende slag fra vandkanten, hvilket vi vender tilbage til i senere artikel. McIlroy gik første runde i -1, og er på en delt 24. plads sammen med bl.a. Jordan Spieth.
— Læs også: Kampen om 1. pladsen på verdensranglisten
Tiger Woods spillede som sådan også ganske godt, men han havde det meget svært på greens, hvor han ikke kunne finde hastigheden med putteren, og det var den primære årsag til en runde i +3, som placerer ham som nr. 86.
Starttider fredag
I fredagens anden runde begynder Søren Kjeldsen kl. 14:05 dansk tid, mens Thomas Bjørn skal på banen kl. 19:20. McIlroy og Spieth har også en tidlig starttid, da de begynder kl. 15:05. Se udvalgte starttider.
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte fredag fra kl. 20 – 02, samt lørdag og søndag fra kl. 20 – 01.
US PGA Championship, leaderboard