Sikke en US PGA Day

JasonDay_st.andrews15-29448827-årige Jason Day vandt US PGA Championship i sikker stil, og satte samtidig ny major rekord for den laveste vinderscore i majors.
Efter tredje runde førte australske Day med to slag, og med det ene lange drive efter det andet holdt han konkurrenterne bag sig, så efter syv bogeys og to bogeys for en runde i -5 vandt han i -20 foran Jordan Spieth i -17.
Spieth gik en god finalerunde i -4, men formåede aldrig for alvor at presse Day, der under hele finalerunden var foran med mindst to slag. På 9. hul så der ud til at komme en lille åbning, da Day duffede sin wedge i andetslaget efter et meget langt drive, men han reddede par på hullet, mens Spieth lavede en bogey.
Særligt Branden Grace og Justin Rose nærmede sig også toppen undervejs, men begge lavede en dobbeltbogey, hvorefter det reelt blev et opgør mellem Day og Spieth. Grace gik -3, og blev nr. 3 i -15, mens Rose blev nr. 4 i -14 efter en runde i -2.
Rory McIlroy blev nr. 17 i -9, Phil Mickelson nr. 18 i -8, Bubba Watson og Matt Jones nr. 21 i -7 og Henrik Stenson nr. 25 i -5.
Thomas Bjørns driver gik i stykker
Med tre birdies, tre bogeys og en dobbeltbogey gik Thomas Bjørn finalerunden i +2, hvilket gav en 48. plads i -1.
Halvvejs på runden gik hans driver i stykker, da limen i køllehovedet løsnede sig, så Bjørn måtte udskifte den til en anden.
Dustin Johnson lavede en snemand på 1. hul
Brooks Koepka og Anirban Lahiri delte 5. pladsen i -13, mens George Coetzee, Matt Kuchar og Dustin Johnson delte 7. pladsen i -12.
Dustin Johnson begyndte ellers runden med en ‘snemand’, da han lavede en 8’er på par-4 hullet 1., men efter to eagles, seks birdies og tre bogeys blev det til en udmærket finalerunde i -3.
Bedste score nogensinde i en major
Den hidtil bedste samlede vinderscore i en major var -19 i The Open 2000, hvor Tiger Woods vandt, og den forbedrede Day med sin vinderscore i -20. Det er dog ikke en statistik der kan bruges til så meget, da den afhænger af forskellige faktorer som banens sværhedsgrad og vejret.
Det var Jason Days første major sejr, men han er på ingen måde uvant med at spille med om sejren. Senest blev han nr. 4 i The Open og nr. 9 i US Open og og sejren var hans 10. top-10 placering i en major siden han deltog i sin første i 2010.
Spieth er ny nr. 1 på verdensranglisten
Jordan Spieth måtte se sig slået i kampen om årets sidste major, men med andenpladsen overhaler han Rory McIlroy på verdensranglisten, så Spieth er ny nr. 1. Læs mere i denne artikel på Teetime.
US PGA Championship, resultat