Kjeldsen kom tæt på, men Horsey vandt

aalborg15-296121Made in Denmark 2015 fik en flot afslutning, som i høj grad kan tilskrives de mange tilskuere, som endnu engang skabte en fest.
David Horsey havde ført turneringen efter hver af de tre runder, og selvom han ikke spillede overbevisende i finalerunden, så var +2 nok til, at han vandt sin fjerde Europa Tour sejr.
Horsey vandt i -13, hvilket var to slag bedre end de nærmeste forfølgere heriblandt Søren Kjeldsen.
Lige ved og næsten for Kjeldsen
Kjeldsen gik finalerunden i -3, og blev delt nr. 2 i -11 sammen med Terry Pilkadaris, Daniel Gaunt og Kristoffer Broberg, som satte ny banerekord med en 63’er (-9).
SørenKjeldsen_aalborg15-296111Kjeldsen havde flere gode birdiemuligheder undervejs bl.a. på 16. hul, hvor han med en birdie ville have været ét slag fra Horsey. Kjeldsen måtte nøjes med par, og på 18. hul missede han sit parputt, så det blev til en ærgerlig afsluttende bogey.
Kjeldsen var således ikke kun meget tæt på en udelt andenplads, men også et evt. omspil eller en sejr, og han spillede en flot turnering foran det begejstrede danske publikum, og især hyldesten på 16. hul i torsdags vil blive husket.
Flot 6. plads til Mads Søgaard
Challenge Tour spilleren Mads Søgaard viste noget af sit potentiale, da han blev næstbedste dansker på en 6. plads i -10 efter en finalerunde i -2.
Morten Ørum Madsen blev nr. 20 i -6 efter en runde i -1, mens Thomas Bjørn og Anders Hansen delte 27. pladsen i -5 efter finalerunder i par.
— Læs også: Made in Denmark galleri – de frivillige
Efter en runde i par blev Lasse Jensen nr. 35 i -4 og Martin Ovesen sluttede på en 58. plads i -1 efter en runde i -1, mens Martin Simonsen blev nr. 81 i +4 efter en runde i +1. Nicolai Kristensen blev nr. 87 og sidst i +13 efter en runde i +8.
Horsey førte fra start til slut
Med en 63’er i første runde lagde David Horsey sig hurtigt i spidsen, og han førte med tre slag efter anden runde. Forspringet var kun på ét slag efter tredje runde, og i finalerunden overtog Terry Pilkadaris kortvarigt føringen med to birdies på de første 6 huller. Pilkadaris faldt dog tilbage igen, og sluttede som nævnt på den delte 2. plads
Horsey og Pilkadaris spillede med Chris Paisley i førerbolden, men han havde en dårlig dag på banen, og blev nr. 35 i -4 efter en runde i +7.
Flere tilskuere end sidste år
Der var 24.112 tilskuere søndag, så samlet set var der flere tilskuere i år, end der var sidste år. Imponerende flot opbakning, der endnu engang vil gøre Made in Denmark til én af årets mest velbesøgte turneringer på Europa Touren.
Made in Denmark, resultat
aalborg15-296099