– Danske tilskuere er verdens bedste

DavidHorsey_aalborg15-296126De rekordmange tilskuere ved Made in Denmark får stor ros af alle spillere og andre involverede i den danske Europa Tour turnering.
Alle der har været til andre Europa Tour turneringer vil kunne bekræfte, at der er en speciel stemning i Himmerland. Det var der sidste år, og det var der så sandelig også i år.
Både Europa Tourens Tournament Director, som er den øverste ansvarlige for turneringen, og vinderen David Horsey roste da også publikum under præmieoverrækkelsen.
– Jeg troede, at svenske tilskuere var de bedste i verden, men I er de bedste, sagde den svenske Tournament Director Mikael Eriksson inden David Horsey fik overrakt trofæet.
— Læs også: Kjeldsen kom tæt på, men Horsey vandt
– Det er en fantastisk turnering, og jeg kan slet ikke beskrive det. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Sidste år var publikum gode, men i år var det endnu bedre. Vi ses næste år, sagde Horsey under præmieoverrækkelsen og uddybede under pressemødet:
– Det er utroligt. Vi har gode fans i Storbritannien, men tilskuerne her er bare fantastiske. De er så højlydte, og jeg har aldrig oplevet at blive klappet ind på alle greens, som vi gjorde her. Danmark kan være stolte over dem, og de kan være stolte af sig selv.
DavidHorsey_aalborg15-296138