Bubba fører The Barclays der blev dyr for Spieth

BubbaWatson_cromwell15-292480Fredag spillede man frem til finalecuttet i The Barclays, der er den første af fire store turneringer i FedEx Cup slutspillet. Det er uhyre tæt i toppen med en del spillere inden for få slag og i den anden ende er nogle helt ude af slutspillet, da de har misset cuttet og samtidig er ude af top 75 på FedEx Cup listen, der får adgang til den næste turnering i slutspillet, Deutsche Bank Championship.
Bubba Watson er fortsat i spidsen, nu i syv under par efter 68 i fredagens runde, men han burde nok have været to eller tre slag bedre efter de chancer han havde undervejs. Det gør bare det hele mere spændende nu, hvor Henrik Stenson, Tony Finau og Zach Johnson blot er et slag efter.
– Læs også: FedEx Cup: De skal kæmpe for overlevelse
Jason Bohn gik fredagens bedste runde i 64 og i fem under par deler han sjettepladsen sammen med Camillo Villegas.
72 spillere er videre i to over par eller bedre, men cuttet var til slut tæt på at gå til tre over par, der havde taget seks mand mere med videre.
– Læs også: Bubba til tops og Spieth i problemer
Jordan Spieth var hele syv over par og er ude. Det missede cut blev dyrt, idet han nu risikerer at miste førstepladsen på FedEx Cup listen, der lige nu er på Bubba Watson hænder. Førstepladsen på verdensranglisten har han mistet, idet han bytter plads med Rory McIlroy, nu ingen af dem får point og Rory afgiver færrest gamle point. De to ligger fortsat tæt og kan sagtens bytte igen i næste uge. Dette scenario er nærmere beskrevet her forleden.
Adam Scott er et af de store navne der nu er ude af slutspillet. Et misset cut i The Barclays sender ham ned omkring nummer 106 og langt fra den top 75, der går videre.
The Barclays, Stilling og Livescoring