Ryder Cup kvalifikationen begynder nu

RyderCup-logo_620x400Den europæiske Ryder Cup kvalifikation begynder i denne uge, hvor M2M Russian Open er den første tællende turnering.
Kvalifikationen kører frem til Made in Denmark 2016, som er den sidste tællende turnering i kvalifikationen. Made in Denmark afsluttes søndag den 28. august 2016, og så kender vi 9 af de 12 spillere, hvorefter Darren Clarke uddeler tre Wild Cards mandag den 29. august.
To kvalifikationslister
I den europæiske Ryder Cup kvalifikation er der to lister.
Fire spillere kvalificerer sig via Ryder Cup European Points List, hvortil der optjenes point i Europa Tour turneringer tællende til Race to Dubai, og én tjent euro på Europa Touren svarer til 1 point på ranglisten.
Dernæst kvalificerer fem spillere sig fra en Ryder Cup World Points List, hvortil der optjenes point via verdensranglisten. Ranglisten udgøres af verdensranglistepoint optjent på alle tours fra denne uge til og med Made in Denmark 2016.
De fem som kvalificerer sig via World Points List er de fem højest placerede, som ikke i forvejen er kvalificeret via European Points List.
Skal være medlem af Europa Touren
For at spille på det europæiske Ryder Cup hold, så er det ikke nok at være europæer, for man skal også være medlem af Europa Touren. Man kan således f.eks. ikke udelukkende spille på PGA Tour og derigennem kvalificere sig via World Points List.