Nicole fører foran Nanna på LET i Sverige

NicoleBrochLarsen_2015_1Nicole Broch Larsen fører Ladies European Tour turneringen The Helsingborg Open efter første runde på Vasatorp GK i Sverige, og Nanna Koerstz Madsen er alene på andenpladsen.
Nicole gik første runde i -5, og hun er ét slag bedre end Nanna i -4, mens Charlotte Thompson, Pernilla Lindberg, Beth Allen og Kylie Walker deler 3. pladsen i -3.
I den seneste LET turnering, Tipsport Golf Masters, spillede Nicole og Nanna i finalerundens førerbold, og sluttede som henholdsvis nr. 2 og 5.
— Læs også: Ugens Europa ranglister
Der er fem danske deltagere i Helsingborg, og Daisy Nielsen er nr. 31 i par, mens Malene Jørgensen er nr. 51 i +1, og Emily Kristine Pedersen er nr. 90 i +3.
Hedwall havde det svært
Feltets største stjerne er svenske Caroline Hedwall, som normalt spiller på LPGA, og hun er også på Solheim Cup holdet, der spiller mod USA fra den 18. september. Hedwall skal dog kæmpe for at klare cuttet, da hun er nr. 90 i +3.
Der spilles fire runder om en præmiesum på € 250.000.
The Helsingborg Open, leaderboard