Ugens starttider på Europa Touren

kennemer14-277312Syv danskere er med i KLM Open på Kennemer G&CC i Holland, hvor der er et noget stærkere felt, end det har været tilfældet de seneste uger, selvom spillere fra den laveste kategori 20 også er med.

De syv danskere er Søren Kjeldsen, Thomas Bjørn, Thorbjørn Olesen, Morten Ørum Madsen, Lucas Bjerregaard, Anders Hansen og Lasse Jensen. Både Thorbjørn, Bjørn og Kjeldsen er med i de primære tv-bolde, som det kan ses nedenfor.

Ryder Cup kvalifikationen begyndte i Rusland i sidste uge, og udover kaptajn Darren Clarke er fire fra det seneste Ryder Cup hold med i Holland. Udover Thomas Bjørn er det Jamie Donaldson, Stephen Gallacher og Martin Kaymer.

— Læs også: Kaymer har mistet sit PGA Tour kort

Med i feltet er bl.a. også 66-årige Tom Watson, Miguel Angel Jiménez og Padraig Harrington.

Der er 15 spillere fra top-100 på verdensranglisten, og som nr. 21 er Kaymer den højest rangerede. Fra Race to Dubai ranglisten er Kjeldsen som nr. 14 den bedst placerede i feltet.

Willibrordus Adrianus Maria Luiten
Paul Casey er forsvarende mester, men han har droppet sit Europa Tour medlemskab for at fokusere på PGA Tour, så han er ikke med. Det er derimod Joost Luiten, som vandt i 2013, og han er den hollandske favorit.

Joost er i øvrigt ikke hans rigtige navn, men alverdens tv-kommentatorer er sikkert glade for, at de ikke skal udtale hans fulde navn: Willibrordus Adrianus Maria Luiten.

I 1976 vandt nu afdøde Seve Ballesteros sin første af 50 Europa Tour sejre i netop denne turnering, og her 39 år senere er hans søn Javier Ballesteros med på en sponsorinvitation.

Dyson fortsat ude med en skade
Simon Dyson har vundet KLM Open tre gange, og hans seneste sejr i 2011 var på Hilversumsche GC, mens de første to sejre i 2006 og 2009 var på Kennemer.

Dyson har dog stadig problemer med en håndledsskade, og har ikke spillet siden Irish Open i maj, og han kommer formentlig ikke til at spille mere i denne sæson, så han er ikke blandt deltagerne.

Sendes på TV3 Sport og Viaplay.dk
På Viasat Golf sendes Evian Championship, der er en major på LET og LPGA, så KLM Open sendes på TV3 Sport og Viaplay.dk.

TV3 Sport 2 sender de første tre dage, og torsdag og fredag er det fra kl. 11:30 – 13:30 og igen fra kl. 15:30 -18:30 mens det lørdag er fra kl. 13 – 17.

Søndagens finalerunde sendes på TV3 Sport 1 fra kl. 12:30 – 17. Der sendes også direkte på Viaplay, og hver aften er der genudsendelse på Viasat Golf. Se alle sendetider under menupunktet TV.

— Læs også: Ugens Europa ranglister

Der er ingen tidsforskel, og nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder. En * angiver start på 10. tee.

Torsdag / Fredag
08:05* / 13:05 – Thorbjørn Olesen – Lee Slattery – David Horsey
08:15* / 13:15 – Thomas Bjørn – Andy Sullivan – James Morrison
08:25* / 13:25 – Joost Luiten – Ross Fisher – Tom Watson
08:35* / 13:35 – Peter Hanson – Robert Karlsson – Stephen Gallacher
08:45* / 13:45 – Mikko Ilonen – Raphaël Jacquelin – David Howell
09:05 / 14:05* – Morten Ørum Madsen – Robert Rock – Magnus A Carlsson
13:05 / 08:05* – Darren Clarke – Thomas Pieters – Tommy Fleetwood
13:15 / 08:15* – Padraig Harrington – Y.E. Yang – Miguel Angel Jiménez
13:15* / 08:15 – Lasse Jensen – Alvaro Velasco – Mario Galiano Aguilar (Am)
13:25 / 08:25* – Søren Kjeldsen – Jamie Donaldson – Martin Kaymer
13:35 / 08:35* – Nicolas Colsaerts – Peter Uihlein – Eddie Pepperell
13:45 / 08:45* – Romain Wattel – Tyrell Hatton – Chris Wood
13:45* / 08:45 – Lucas Bjerregaard – Jbe Kruger – Scott Hend
14:25 / 09:25* – Anders Hansen – Richard Bland – Kristoffer Broberg

KLM Open, starttider