De fire wild cards til Presidents Cup

PresidentsCup_sanfrancisco09-169849Phil Mickelson fik et wild card til Presidents Cup, hvor han som den eneste har deltaget lige siden den første udgave i 1994.
Sent tirsdag udpegede de to kaptajner deres wild cards til Presidents Cup, hvor et internationalt hold spiller mod USA i en Ryder Cup lignendende turnering.
Deutsche Bank Championship var den sidste turnering i kvalifikationen til Presidents Cup, hvorefter vi kendte 10 på det internationale hold samt 10 på det amerikanske hold.
Holdene er nu fuldendt til Presidents Cup 2015, som spilles på Jack Nicklaus Golf Club i Sydkorea fra den 8. – 11. oktober.
Bowditch og Bae på det internationale hold
Nick Price, der er kaptajn for det internationale hold, valgte at tildele Steven Bowditch fra Australien og Sangmoon Bae fra Sydkorea et wild card til holdet.
Bowditch er nr. 55 på verdensranglisten, og sluttede som nr. 11 i kvalifikationen mens Bae er nr. 92 på verdensranglisten.
Bae sluttede som nr. 19 i kvalifikationen, men er fra værtsnationen Sydkorea, og har de seneste to år vundet en turnering på værtsbanen i hjemlandet. Tidligere i år tabte han en retssag, så han skal to år i hæren for at aftjene sin værnepligt. Det skulle han have påbegyndt før Presidents Cup, men det skulle ikke være et problem at få det udsat.
Europa Tour spilleren Byeong-Hun An, der ligeledes er fra Sydkorea, blev nr. 12 i kvalifikationen og var et andet godt bud på et wild card, men kom således ikke på holdet.
Haas og Mickelson klar for USA
For USA valgte kaptajn Jay Hass at tilføje Bill Haas og Phil Mickelson til holdet.
Som nr. 11 i kvalifikationen Bill Haas det oplagte valg, men det bragte kaptajn Jay Haas i en prækær situation, da han er far til Bill, men han fik et velfortjent wild card.
Som nr. 30 i kvalifikationen var Phil Mickelson meget langt fra at kvalificere sig til holdet, men Jay Haas valgte alligevel at tildele ham et wild card.
Som begrundelse forklarede Jay Haas, at Mickelson spiller en stor rolle udenfor banen, hvor han skaber en god stemning i holdrummet, og så har han stor erfaring, da han har været på de seneste ti Presidents Cup hold og de seneste ti Ryder Cup hold.
Nedenfor ses de 12 spillere for hvert hold ved Presidents Cup 2015:

 International USA
 Jason Day, Australien Jordan Spieth
 Louis Oosthuizen, Sydafrika Bubba Watson
 Adam Scott, Australien Jimmy Walker
 Hideki Matsuyama, Japan Zach Johnson
 Branden Grace, Sydafrika Jim Furyk
 Marc Leishman, Australien Rickie Fowler
 Anirban Lahiri, Indien Dustin Johnson
 Charl Schwartzel, Sydafrika Patrick Reed
 Thongchai Jaidee, Thailand Matt Kuchar
 Danny Lee, New Zealand Chris Kirk
 Steven Bowditch, Australien Bill Haas
 Sangmoon Bae, Sydkorea Phil Mickelson

USA har vundet de seneste fem gange
Presidents Cup blev spillet første gang i 1994, og kun i én af de første ti udgaver er det lykkedes for det international hold at vinde. Det var i 1998, mens man delte i 2003, da det efter 3 hullers omspil var for mørkt til at spille videre.
USA har således vundet de seneste fem opgør og hele otte ud af ti gange.
Presidents Cup sendes direkte på Viasat Golf og Viaplay.dk.