Ingen kan matche Stenson på East Lake

Henrik Stenson
I 2013 vandt Henrik Stenson en af sine største sejre i karrieren, da det blev til sejr ved TOUR Championship by Coca-Cola. Det sikrede ham den endelige sejr i FedEx Cup, og det samme scenarie kan meget vel ske i år på East Lake Golf Club i Atlanta.
– Læs mere: Alle kan vinde FedEx Cup’en og $ 10 mio.
Da Stenson vandt i 2013 var det første gang, han spillede banen, og ved den lejlighed blev alle fire runder gået i 60’erne. Den gode stime fortsætter, for fredag fulgte han torsdagens åbningsrunde i 63 slag (-7) op med en runde i 68 slag, og i -9 fører han nu med tre slag ned til Jordan Spieth, der var rundt i 66 slag. Paul Casey er på tredjepladsen i -5 efter en runde i 70 slag.
Formatet i FedEx Cuppen gør, at de fem bedst placerede spillere inden TOUR Championship by Coca-Cola vil vinde den samlede FedEx Cup, hvis de vinder sæsonfinalen. Derfor er der endnu et hårdt stykke arbejde for Jason Day, hvis han ovenpå en sidste halvdel af sæsonen skal vinde FedEx Cuppen. Australieren er nemlig ni slag efter Stenson med to runder tilbage.
Om Henrik Stenson beholder sin føring, kan følges på Viasat Golf og Viaplay.dk, der sender live fra kl. 17:00.
TOUR Championship by Coca-Cola, leaderboard.