Én god runde fra et PGA Tour kort

AndresRomero_bethesda13-250191Søndagens finalerunde af Web.com Tour Championship er afgørende for, om man får et PGA Tour kort næste sæson. Flere af de førende er allerede sikre på kortet, men spiller nu om at få et så godt kort som muligt. Læs mere om reglerne nederst i dene artikel.
Efter anden runde førte Emiliano Grillo -10 foran Lucas Glover i -9, og Grillo fører fortsat, da en runde i -3 bragte ham til -13, hvilket er to slag bedre end Chez Reavie på 2. pladsen i -11 og Lucas Glover på 3. pladsen i -10.
Rhein Gibson førte i -7 efter første runde, men +6 i anden runde sendte ham tilbage til en 45. plads. Han er nu tilbage i top-15, da en runde i -5 placerer ham som nr. 12 i -6.
Kæmpe spring fremad for Guthrie og Romero
Nogle af de spillere der nærmer sig top-25 på ranglisten er Luke Guthrie og Andres Romero (billedet) på en delt 7. plads i -7, men for at få PGA Tour kortet, så kræver det en god finalerunde. Kevin Tway er også på den delte 7. plads, og er projekteret til at rykke frem som nr. 23 på ranglisten fra en position som nr. 62 inden turneringen.
Andres Romero spillede 24 PGA Tour turneringer i den forgangne sæson, hvor han efter bl.a. to top-10 placeringer blev nr. 161. på FedExCup ranglisten.
— Læs også: Fantomrunde gav svensk sejr i Himmerland
Robert Garrigus er nr. 17 i -5 og fra at være nr. 33 inden turneringen, så er han nu projekteret til at rykke frem til en 21. plads, som vil give ham PGA Tour kortet. Garrigus har spillet på PGA Tour siden 2006 og ser således ud til at forny kortet.
Det ser svært ud for Aiken, og Siem har trukket sig
Thomas Aiken er nr. 17 i -5, og selvom en top-3 placering sandsynligvis er nok til at få PGA Tour kortet, så bliver det meget svært, da han er fem slag fra 3. pladsen.
D.A Points som nr. 30 i -3, Robert Allenby som nr. 39 i -2, Aaron Baddeley som nr. 61 i +1 og Gonzalo Fdez-Castano som nr. 67 i +3 har reelt udspillet deres chance for et PGA Tour kort, mens Marcel Siem trak sig efter en runde i +3.
På leaderboardet kan man yderst til højre se den projekterede stilling, og top-25 får et PGA Tour kort. De 25 som allerede har sikret sig et PGA Tour kort i den regulære sæson, er markeret med et ‘The 25 – Earned PGA Tour Card’ logo.
Web.com Tour Championship, leaderboard
Fordelingen af de 50 PGA Tour kort
Udover 25 ‘nye’ PGA Tour kort, så er top-25 på ranglisten i den regulære sæson sikre på at få et PGA Tour, men de er også med for at spille om fordelingen af kortene.
Læs mere i artiklen 50 PGA Tour kort i Web.com Tour finals, og artiklen Web.com Tour Finals ranglisterne.
Ranglisterne for top-25 i den regulære sæson og for top-25 ‘nye’ PGA Tour kort ses nedenfor
Web.com Tour Finals The 25
Web.com Tour Finals (Excludes Top 25)