Hejs flaget for Thorbjørn

Dannebrog_aalborg14-275783Thorbjørn Olesen vandt en flot sejr på Europa Touren, og det skal fejres ved at hejse flaget rundt om i de danske golfklubber.
Det er efterhånden blevet en god tradition i mange danske golfklubber, at man hejser Dannebrog dagen efter en sejr på én af de største tours, og lad dette være en opfordring til, at man hejser Dannebrog for at fejre Thorbjørns sejr i Alfred Dunhill Links Championship.
En sejr med en førstepræmie på kr. 5,28 mio. som bringer ham op i top-25 på Race to Dubai ranglisten.
Kommer du i en golfklub mandag, hvor Dannebrog ikke er hejst, så send opfordringen videre og nævn det i sekretariatet, så Thorbjørn kan blive fejret over hele landet.