Ugens Europa ranglister

SørenKjeldsen_aalborg15-295788
Målt på indtjening har 2009 med 1.529.253 euro været den bedste sæson for Søren Kjeldsen, men det ser ud til at blive slået i denne sæson, hvor han nu er oppe på en sejr, tre andenpladser og yderligere tre top-10 resultater.
– Læs mere: Rookien Fitzpatrick vandt British Masters – Kjeldsen delt toer
Ved British Masters supported by Sky Sports spillede den 40-årige dansker igen med om sejren, og det endte med en flot andenplads. Den placering blev delt med Shane Lowry og Fabrizio Zanotti, og det betød, at de hver kunne rejse fra England med 300.465 euro. Dermed er Kjeldsen nu oppe på 1.497.803 euro i denne sæson, og dermed avancerede han fra nummer 13 til nummer 9 på Race to Dubai Rankings.
– Læs mere: Asiatisk podie på LET og flot fjerdeplads til Nanna K.
Turneringen på Woburn Golf Club, der havde Ian Poulter som vært, blev udover Kjeldsens andenplads ingen stor dansk uge. Kun to ud af syv danskere klarede cuttet, og mens Kjeldsen og Thorbjørn Olesen er sikre på sæsonfinalen i Dubai, så begynder det at knibe for de andre danskere på ranglisten. Morten Ørum Madsen er tættest på, men han mangler fortsat 78.934 euro.
– Læs mere: Joachim bedste dansker i Irland
For de danske piger på Ladies European Tour var rejsen gået helt til Kina, hvor fire ud af fem klarede sig videre til finalerunderne ved Xiamen International Ladies Open. Med en 4. plads til Nanna Koerstz Madsen og en 10. plads til Nicole Broch Larsen var der endnu engang Dannebrog i toppen af leaderboardet, og resultatet af Broch Larsen betyder faktisk, at hun avancerede en enkelt plads på ISPS Handa Order of Merit, så hun nu er på andenpladsen.
Endelig så er Challenge Touren inde i den absolut afgørende fase, og Volopa Irish Challenge var den tredjesidste turnering i sæsonen. Ingen danskere spillede med om sejren, og Joachim B. Hansen blev bedst placeret som nummer 18. Der resterer nu kun to turneringer i Kina og Oman, og da der i begge turneringer er begrænset felt, er det lige nu kun Mads Søgaard, Jeff Winther og Joachim B. Hansen, der er inde i disse turneringer. Begge turneringer, og specielt den i Kina, har høje pengepræmier, så alle tre har fortsat muligheder for at slutte i top-15, der får kortet til Europa Touren.
Race to Dubai Rakings (ET) 
1. Rory McIlroy: 3.012.000 point. 
2. Danny Willett: 2.740.786 point.
9. (13) Søren Kjeldsen: 1.497.803 point.
28. (25) Thorbjørn Olesen: 883.472 point.
— top-60 = DP World Tour Championship (pt. 476.879 point) —
73. (68) Morten Ørum Madsen: 397.945 point.
92. (87) Lucas Bjerregaard: 294.650 point. 
93. (89) Thomas Bjørn: 287.928 point.
— top-110 = fornyelse af kort (pt. 238.115 point) —
116. (118) Anders Hansen: 213.666 point. 
150. (148) Lasse Jensen: 118.155 point. 
177. (175) Søren Hansen: 78.654 point.
203. (202) Mads Søgaard: 46.350 point.
253. (251) Jeppe Pape Huldahl: 11.550 point.
262. (260) Joachim B. Hansen: 10.310 point.
274. (272) Andreas Hartø: 7.020 point.
ISPS Handa Order of Merit (LET) 
1. Shanshan Feng: 306.213,41 euro. 
2. (3) Nicole Broch Larsen: 226.917,29 euro.
9. (11) Nanna Koerstz Madsen 127.857,18 euro.
13
. (13) Emily Kristine Pedersen: 108.947,26 euro.
25. (25) Malene Jørgensen: 60.198,42 euro.
124. (131) Daisy Nielsen: 5.632,50 euro.
LET Rookie of the Year 
1. Nanna Koerstz Madsen: 127.857,18 euro. 
2. Emily Kristine Pedersen: 108.947,26 euro.
18. Daisy Nielsen: 5.632,50 euro.
LET Access Order of Merit 
1. Olivia Cowan: 29.486 point 
2. Natalia Escuriola: 27.972 point.
106
. Emily Kristine Pedersen: 1.147 point.
107. Nicole Broch Larsen: 1.122 point.
116. Daisy Nielsen: 920 point. 

Challenge Tour Road to Oman 
1. Sebastian Gros: 148.647 euro. 
2. Ricard Gouveia: 131.496 euro.
13. (12) Mads Søgaard: 67.664 euro.
— top-15 = Europa Tour kort (pt. 65.844 euro) —
22. (20) Jeff Winther: 52.782 euro.
33. (31) Joachim B. Hansen: 45.040 euro.
69. (65) Andreas Hartø: 20.595 euro.
81. (80) Christian Gløet: 17.440 euro.
107. (113) Jeppe Pape Huldahl: 11.730 euro.
171. (171) Nicolai Kristensen: 3.230 euro.
Senior Tour Order of Merit
1. Colin Montgomerie: 614.011 euro.
2. Peter Fowler: 207.578 euro.
28. (28) Steen Tinning: 41.996 euro.
I denne uge bliver der spillet følgende turneringer på de europæiske tours:
Portugal Masters (ET): Thorbjørn Olesen, Søren Kjeldsen, Thomas Bjørn, Morten Ørum Madsen, Lucas Bjerregaard, Anders Hansen, Søren Hansen, Lasse Jensen.