Sullivan suveræn i Anders Hansens farvel

villamoura15-299495Portugal Masters 2015 vil blive husket for to ting. For det første så blev turneringen vundet overlegent, og for det andet var det karrierens sidste turnering for en af de største danske golfnavne gennem tiderne.
– Læs mere: Matt Kuchar vandt hos Vijay Singh
Turneringen blev traditionen tro spillet på Oceanico Victoria Golf Club i Victoria, og her var Andy Sullivan helt suveræn. Den 28-årige englænder startede med to flotte runder i 64 slag (-7), og da det blev fulgt med 67 slag og 66 slag henover weekenden, endte det med en samlet score i -23, hvilket var hele ni slag bedre end Chris Wood (68) på andenpladsen. Det var Sullivans tredje sejr i sæsonen, efter det også er blevet til sejr ved The South African Open Championship og Joburg Open.
– Læs mere: Hend tilbage på tronen i Macau
Alle otte danske medlemmer af Europa Touren var til start, og af de seks, der klarede cuttet, blev Lucas Bjerregaard (66) bedst placerede som nummer 9. Anders Hansen (69) blev nummer 22, Thomas Bjørn (73) nummer 25, Søren Kjeldsen (72) og Lasse Jensen (69) nummer 37 og endelig sluttede Thorbjørn Olesen som nummer 50 efter en afsluttende runde i 70 slag.
Turneringen på Algave-kysten blev samtidig til et farvel til Anders Hansen på Europa Touren, der nu indstiller karrieren. Det var en rørt spiller, der holede det sidste putt, og efter 419 turneringer på touren, hvor det blev til tre sejre, 11 andenpladser og 9 tredjepladser og en indtjening på 12,2 mio euro, er karrieren på touren nu forbi.
Portugal Masters, resultat.