Luke Donald blev fyret af sin caddie

hoylake14-274292Den tidligere verdensetter Luke Donald har haft nogle skuffende resultater de seneste år, og er nu blevet fyret af sin egen caddie.
Efter næsten seks års samarbejde med Luke Donald har caddien John McLaren valgt at opsige sit job. I perioden har Luke Donald tjent næsten $ 30 mio. i præmiepenge.
– Det var mere hans beslutning, end det var min. Jeg var lidt overrasket, sagde Luke Donald til The Mirror under British Masters supported by Sky Sports, hvor han blev nr. 5.
Resten af året vil Luke Donald angiveligt forsøge sig med forskellige caddier, inden han finder en mere langsigtet løsning.
Kun to caddier på 14 år
Luke Donald er ikke én af dem, der ofte skifter sin caddie ud. Inden samarbejdet med John McLaren begyndte i januar 2010, havde han i otte år haft sin storebror, Christian Donald som caddie. Og dengang var det Luke, som fyrede sin storebror.
— Læs også: Anders Hansen: – Stopper med blandede følelser
John McLaren kom fra et samarbejde med Anders Hansen, mens Christian Donald efterfølgende blev caddie for bl.a. Paul Casey, Martin Kaymer og Tom Lewis.
Årets bedste resultat i British Masters
Under British Masters havde han Dean Elliot som caddie, og 5. pladsen var hans hidtil bedste resultat i år, hvor det er blevet til 7. pladser i The Honda Classic, Travelers Championship og Aberdeen Asset Management Scottish Open.
Luke Donald har været nr. 1 på verdensranglisten i sammenlagt 56 uger i 2011-12 og senest i august 2012. Han begyndte året som nr. 33 på verdensranglisten, men er pt. nr. 66.
Seneste sejr på PGA Tour og Europa Touren var i 2012
Luke Donald har vundet fem gange på PGA Tour, og den seneste sejr var i Transitions Championship 2012. På Europa Touren er det blevet til syv sejre med BMW PGA Championship 2012 som den seneste.
Siden er det dog blevet til to internationale sejre, da han vandt japanske Dunlop Phoenix i både 2012 og 2013.