WITB: Emiliano Grillo

Emiliano Grillo
Argentina har opfostret flere store spillere gennem tiderne, hvor de mest kendte nok er Eduardo Romero og Angel Cabrera. De senere år er nye talenter kommet til, og søndag fik et af disse sit store gennembrud, da det blev til sejr i sæsonens første turnering på PGA Touren.
– Læs mere: Grillo vandt da Steele kollapsede
Navnet er Emiliano Grillo, og udover turneringer på Europa Touren har han også spillet turneringer på PGA Touren. Via en flot finaleserie på Web.com Touren, hvor han blandt andet vandt Web.com Tour Championship, er han rookie i den nye sæson på PGA Touren, der begyndte i sidste uge med Frys.com Open. Turneringen blev spillet i Californien, og efter en sejr i omspil over Kevin Na, kunne den 23-årige løfte trofæet som bevis på karrierens største sejr. En sejr der indbragte 1,08 mio. dollars og 500 FedEx Cup point.
Nedenfor ses en oversigt over det udstyr, der var med til at sende Emiliano Grillo frem som nummer 36 på verdensranglisten.
Driver: Callaway Big Bertha Alpha 815 (8,5 degrees, Aldila RIP Alpha 60X skaft).
3-kølle: Callaway Big Bertha Pro (14 degrees, Aldila Tour Blue 65TX skaft).
5-kølle: Callaway Big Bertha Alpha 815 (18 degrees, Aldila Rogue Black 80TX skaft).
Jern (3-9): Callaway Apex MB (True Temper Project X Flighted 6.5 skafter).
48-grader wedge: Callaway Apex MB (True Temper Project X Flighted 6.5 skaft).
52-grader wedge: Callaway Mack Daddy 2 (True Temper Dynamic Gold Tour Issue S400 skaft).
60-grader wedge: Callaway Mack Daddy 2 (True Temper Dynamic Gold Tour Issue S400 skaft).
Putter: Odyssey Metal-X Milled #1.
Bold: Titleist Pro V1x.
Frys.com Open, resultat.