Vigtigt at Bjørn kom med via Race to Dubai

ThomasBjørn_belek13-258565Oprindeligt var Thomas Bjørn med i Turkish Airlines Open på en turneringsinvitation, men hans placering som nr. 90 på Race to Dubai har akkurat givet ham en plads i feltet.
Og det er vigtigt, for hvis Bjørn havde deltaget på en turneringsinvitation, så ville indtjeningen ikke tælle til Race to Dubai ranglisten.
Det gør den nu, så med et godt resultat kan Bjørn kvalificere sig til andre Final Series turneringer, men det kræver, at han rykker noget frem på Race to Dubai ranglisten.
— Læs også: Ugens starttider på Europa Touren
Man kan ikke længere nå at kvalificere sig til næste uges WGC – HSBC Champions, men top-63 på Race to Dubai ranglisten ligger i skrivende stund til at komme med i BMW Masters inden top-60 er kvalificeret til sæsonfinalen i Dubai.
$ 7 mio. og 8 mio. point i Tyrkiet
Præmiesummen i Turkish Airlines Open er på $ 7 mio., men der spilles om 8 mio. point til Race to Dubai ranglisten. Der er således flere point end penge på spil, hvilket vi vil beskrive nærmere i en senere artikel, og der er 1.333.330 point til vinderen i Tyrkiet og 888.880 til nr. 2.
Thomas Bjørn er godt 200.000 point fra top-60, og da andre også optjener point, så kræver det formentlig en 5. plads til 339.200 point, hvis Bjørn skal op omkring top-60 på Race to Dubai ranglisten.
Turkish Airlines Open, leaderboard