Ugens starttider på Europa Touren

SørenKjeldsen_aalborg15-296111BMW Masters er den næstsidste turnering i Europa Tour sæsonen, som afsluttes med næste uges DP World Tour Championship Dubai.
Søren Kjeldsen, Thorbjørn Olesen og Lucas Bjerregaard er de tre danskere i feltet på 78, som spiller fire runder uden cut. Thomas Bjørn fik en turneringsinvitation, men han har trukket sig, og deltager således ikke.
Rory McIlroy er heller ikke med, da han har fået dispensation til at spille færre end 13 turneringer for at komme sig ordentligt over sin skade, men McIlroy er den eneste fra top-15 på Race to Dubai ranglisten, som ikke er med i BMW Masters, så der er risiko for, at hans førsteplads på ranglisten overtages af en anden spiller.
Lucas skal holde sig i top-60
Mens Kjeldsen som nr. 13 og Thorbjørn som nr. 26 på Race to Dubai ranglisten er sikre på en plads i sæsonfinalen, så skal Lucas holde sin plads i top-60 for at komme med til Dubai. I tilfælde af afbud kommer den næste spiller på Race to Dubai ranglisten med i feltet, så der vil være 60 spillere i sæsonfinalen.
Lucas Bjerregaard er pt. nr. 55 på ranglisten, men han er kun godt 30.000 point foran nr. 61. I BMW Masters spilles om 8 mio. point til Race to Dubai ranglisten, mens der er $ 7 mio. i præmiesum.
Marcel Siem er forsvarende mester, og han kom akkurat med i feltet via sin 67. plads på Race to Dubai ranglisten, og han kan sagtens nå sæsonfinalen i Dubai, da han blot er knap 46.000 point fra top-60.
— Læs også: Hartø videre til Final Stage på tourskolen
Viasat Golf og Viaplay.dk sender direkte torsdag til søndag morgen fra kl. 04 – 09 med genudsendelse på Viasat Golf om eftermiddagen fra kl. 14 – 19.
Tidsforskellen er +7 timer, og nedenfor ses udvalgte starttider for de første to runder i dansk tid. En * angiver start på 10. tee.
Torsdag / Fredag
02:40* / 03:40 – Thorbjørn Olesen – Sergio Garcia – Chris Wood
02:50* / 03:50 – Martin Kaymer – Henrik Stenson – Ashun Wu
03:00* / 01:50 – Miguel Angel Jiménez – David Howell – Haotong Li
03:10* / 02:00 – Jamie Donaldson – Ian Poulter – Patrick Reed
03:20* / 02:10 – Søren Kjeldsen – Matthew Fitzpatrick – Thongchai Jaidee
03:20 / 02:20* – Lucas Bjerregaard – Marcel Siem – Peter Uihlein
03:30* / 02:20 – Byeong Hun An – Kiradech Aphibarnrat – Victor Dubuisson
03:40* / 02:30 – Bernd Wiesberger – Branden Grace – Justin Rose
03:50* / 02:40 – Louis Oosthuizen – Shane Lowry – Danny Willett
BMW Masters, starttider