Jeppe Huldahl og Søren Hansen i top-25 på tourskolen

JeppeHuldahl_catalunya15-299998Jagten på et Europa Tour kort er begyndt for de fem danskere i tourskolens Final Stage på PGA Catalunya Resort, hvor der spilles seks runder på Tour Course og Stadium Course.
I første runde var Lasse Jensen eneste dansker på Stadium Course, mens de øvrige fire spillede Tour Course, der spilles som den letteste af de to baner.
Top-25 og lige får et Europa Tour kortet på torsdag, mens alle der klarer cuttet får en god kategori på Challenge Touren.
Jeppe Huldahl og Søren Hansen er i top-25
Som nr. 14 i -4 er Jeppe Pape Huldahl bedste dansker, mens Søren Hansen er ét slag længere tilbage som nr. 21 i -3.
Scores er generelt højere på Stadium Course, og som sådan var Lasse Jensens runde i -2 gange udmærket, og han er nr. 36.
— Læs også: Fakta og format for Final Stage af tourskolen
Derimod er Mads Søgaard og Andreas Hartø noget langt tilbage i feltet, da Søgaard er nr. 68 i par og Hartø er nr. 108 i +2.
To amatører helt i toppen
Nick Cullen fører i -9 foran Michael G Palmer og Pep Angles i -7, mens Ruaihri McGee deler 4. pladsen i -6 med de to amatører Marcus Kinhult og Scott Fernandez. Svenske Kinhult var dagens bedste på Stadium Course, hvor han imponerede med syv birdies og en enkelt bogey.
Edoardo Molinari er nr. 14 i -4, mens spillere som Nick Dougherty, Johan Edfors, Peter Lawrie og Made in Denmark vinderen Max Orrin nærmest har udspillet deres mulighed for et Europa Tour kort, da de deler 138. pladsen i +4 efter runder på Stadium Course.
6 runder med cut efter 4
Final Stage spilles over 6 runder, og efter to runder på hver bane, klarer top-70 og lige ud af de 156 deltagere cuttet til to finalerunder.
European Tour Q-School – Final Stage, leaderboard
DaanHuizing_catalunya15-300020